Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Illuminationspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
En av hovedgrundene til Bismarcks fratræden var
— som vi har hørt — hans uoverensstemmelse med
keiseren angaaende „reassurance-traktaten" med Rusland.
For keiseren og dermed ogsaa for Caprivi stod det som
om denne traktat ikke var helt loyal overfor
Østerrige-Ungarn — en opfatning, som neppe nogen vil bestride mere.
Men paa den anden side var det selvsagt, at den ikke
kunde opsiges overfor Rusland, uten at der samtidig blev
knyttet intimere baand paa den anden kant. Der var
bare én ståt, som der kunde være tale om i denne
forbindelse — nemlig England. Dets sjømagt havde ingen
mere avgjort beundrer end keiseren, hvis flaateplaner paa
dette tidspunkt endnu befandt sig paa et embryostadium, og
hvis ærgjerrighed ikke gik videre end til at ha den største
og mest fuldkomne hær.
Det mest avgjørende vidnesbyrd i samtidens øine om den
tysk-britiske tilnærmelse var den saakaldte
Helgolands-overenskomst av 17. juni 1890. Ved denne
overenskomst, som former sig som et mageskifte, gav England
avkald paa øen Helgoland til fordel for Tyskland. Til
gjengjæld opgav Tyskland protektoratet over sultanatet
Witu og Somaliland i Østafrika ret i nord for de britiske
besiddelser og desuten protektoratet over sultanatet
Zan-sibar og den nærliggende ø Pemba, som Tyskland forresten
faktisk endnu ikke eiet. England maatte imidlertid ha
denne ø, og av praktiske grunde saavelsom av
billighedshensyn fandt det sig opfordret til at avfinde sig i
mindelighed med sultanen av Zansibar ved hjælp av en pengesum.
Opfatningen av denne overenskomst viste sig ut fra
forskjellige forutsætninger at falde sammen i England og
Tyskland. Som et uttryk for den britiske folkemening
staar en uttalelse av Stanley, som blev et slagord i
samtiden. Helgoland mot Østafrika og Zansibar — „det er
som at bytte en bukseknap mot en hel dres", sa den
berømte opdagelsesreisende, som havde visse betingelser for
at uttale sig om spørsmaalet.
Tyskerne saa paa det med samme øine. Denne skin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
