Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Træk og mottræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
overfor ham, som vilde været utænkelig i noget andet
civiliseret land. Det har sin interesse at notere, at dette
system senere har faat sin haardeste dom av Wilhelm
den anden selv i den uforbeholdne indrømmelse av ham
flere aar senere, at han — keiseren — dengang var hildet
i en dyp vildfarelse. Men saalænge det var mulig at
praktisere det, blev det øvet i hans navn som en
karakteristisk illustration til det nye enevældes tidsalder, da de
mange raadet — nøiagtig som i absolutismens dage.
Vi har nævnt hvilket indtryk Hohenlohe havde av
stemningen i ledende kredse i de nærmeste maaneder
efter Bismarcks fald. Det var de uværdigste angivere og
smigrere, som nu misbrukte den keiserlige tillid og saaet
mistanke i denne øiebliksnatur, likesaa skinsyk om sin
ære som Othello. De nyttet tiden med en ihærdighed,
som havde været et større maal værdig, og knapt otte
uker efter at Bismarck var sat utenfor, gik der med
Caprivis underskrift, men selvfølgelig med keiserens vidende
og vilje, en cirkulærskrivelse til Tysklands gesandter i
utlandet, som likefrem beskyldte Bismarck for at drive
en tildels bevisst landsskadelig politik.
Den keiserlige regjering, som „skjelnet mellem
Bismarck før og nu", søkte at undgaa alt, som kunde bidrage
til „at fordunkle i det tyske folk billedet av dets største
statsmand", men man vilde allikevel uttale det haab
— som det naturligvis var gesandternes opgave at bidrage
til at realisere — „at der fra den regjerings side, hos
hvem De er akkrediteret, ikke tillægges uttalelser i pressen
med hensyn til fyrst Bismarcks anskuelser nogen aktuel
værd".
Overfor Frankriges daværende gesandt i Berlin,
Her-bette, uttalte keiseren sig noget senere med en aapenhed,
som var skikket til at vække den største opsigt.
„Hertugen av Lauenburg" — keiseren undgaar
omhyggelig det historiske navn — „forekommer mig
fremdeles at være rasende over, at jeg foranlediget og mottog
hans avsked som rigskansler. Jeg tilstaar, at det var mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
