Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Jubelaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
mot den høiforræderske skare og føre en kamp, som
befrir os for saadanne elementer".
Ved en anden festlig leilighed siger han: Jo mere
man trækker sig tilbake indenfor slagord og partihensyn, jo
fastere og sikrere gjør jeg regning paa, at min armé — det
være sig utad eller indad — vil staa færdig til at følge
mine ønsker og mit vink." Og med en hentydning, som
ikke er til at misforstaa, minder han om sin bedstefars
hilsen i 1848 til de officerer, som bød ham velkommen
tilbake efter hans landflygtighed: „Dette er de herrer jeg
kan stole paa."
Hele jubelaarets fallit ligger likefrem uhyggelig blottet
i disse betegnende ord. Her stod han i det øieblik, han
skulde til at indvie den WeltpoliiiJc, som var en naturlig
fortsættelse av enhedskampen for 25 aar siden. Som
middel til at sætte denne politik ut i livet havde han en
flaate, som — for at benytte hans egne ord — „vistnok
er liten at se til", men som allikevel var „sterkere end
andre mariner ved sin disciplin og sin ubetingede lydighed
mot foresatte".
Wilhelm den anden havde like fra gutteaarene av en
sjelden interesse for alt, hvad der vedkom marinen. Hans
første primitive ideal som skaber av en tysk flaate var
den samme mand, som var hans ideal i saameget andet —
den store kurfyrste. Her var en tradition at bygge paa,
som appellerte til latente kræfter i nationen. De trængte
bare at vækkes paa den rette maate. Revolutionsdigteren
Freiligrath havde rørt ved dem allerede før midten av
aarhundredet, og med det bekjendte slagord om „fremtiden
paa havet", som keiseren vandt et europæisk navn paa i
1898, havde han allerede i 1848 forkyndt at
... in den Furchen die Colomb gezogen,
geht Deutschlands Zukunft auf.
Men disse strofer synes keiseren aldrig at ha erindret,
likesaalitt som han er blit opmerksom paa den fredelige
tankegang, som laa til grund for dem. Det tyske folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
