Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Problemet Wilhelm II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
er mening i: „Vi tyskere staar ikke indfor Europas,
domstol."
I disse ord, som gir os hele krigens psykologi,
saavidt den vedkommer Tyskland, er der ikke spørsmaal
længer om subjektiv vilje, hverken hos keiseren eller det
store gross av hans landsmænd. Det er et helt system,
som her er i virksomhed — sjælelige, politiske, sociale
og økonomiske kræfter — alt det, som i aarenes løb har
muliggjort utviklingen av en type som Wilhelm den anden
og git den en saa skjæbnesvanger indflydelse fremfor
andre henimot den katastrofe, som vi har hørt, at
enkelte fremsynte allerede anet for snart en menneskealder
siden.
Vi er enig med dem, som mener — endog i
England — at Wilhelm den anden aldrig bevisst har villet
denne krig, men det er likesaa sikkert, at han ubevisst
har forberedt den helt fra sin første utfordring paa
18-aarsdagen for Mars la Tours1. Her staar det tyske folk
medskyldig av samme indirekte aarsak — fordi det ikk&
itide har skredet ind mot de keiserlige deklamationer;
fordi det i 26 aar har ladet ham tumle med krigen og
krigstanken midt i en kaskade av fredsforsikringer, som
efterhaanden forvirret begreberne om drøm og virkelighed,
teori og praksis. Vi har set, at nationen fra tid til anden
har reageret — fremfor alt i 1908 — og at det har staat
klart for en langt større del av den, end man overhovedet
skulde tænkt sig mulig, at der var begivenheder under
forberedelse, som en dag kunde stille Tyskland ansigt
til ansigt med en situation av de mest
vidtrækkende følger. Men systemet har været for overmægtig,
og nationens „evne til at gaa fra politisk forstaaelse til
praktisk anvendelse for svakt utviklet3.2 Derfor maatte
Wilhelm den anden like meget ved sine egne som ved
nationens sterke og svake sider bli noget av et
motsigelsens tegn i samtiden — manden som begyndte med at
1 Jfr. ovenfor side 26.
• Av fyrst Bülows „Deutsche Politik".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
