Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der har tilegnet sig Mesterens Teknik. Flere af disse Arbejder vidner
desuden om et fremragende, men endnu ikke helt udviklet Kompositionstalent,
der med paafaldende Frihed og Lethed formaar at tumle med et større
Antal Figurer. Som et af de mest betegnende kan anføres »Husvennen«.
Fortællingen er vulgær; — under et intetsigende Paaskud faar Husvennen
Ægtemanden til at lare i Tøjet og jage afsted; — det er Udførelsen, som
bærer Værket. Der er gjort tilforladeligt Rede for de forskellige Typer.
Den koldt beregnende Ven, den troskyldige Ægtemand, den underfundige
Hustru og den enfoldige Tjenestepige er hver især taget paa Kornet. Rent
koloristisk set ejer dette farverige lille Billede vægtige Egenskaber. Med
Rette har Karl Madsen i sit store Værk om Marstrand fremhævet det milde
og fine Sammenspil mellem Stuens brungule Vægge, Ægtemandens rosarøde
Vest og lyseblaa Benklæder, mellem Konens gule Trøje og den grønne Skærm
foran Himmelsengen.
Ved Siden af at være en meget flittig Kunstner, der tidligt kunde ernære
sig selv, var Marstrand vennesæl og glad med de glade. Var han ikke med
i Laget, manglede der en uundværlig. For Bindesbøll var det en sand
Befrielse, da Marstrand kom til Rom »og man igjen kunde begynde at leve
lidt lystigt«. Hans Lystighed kunde dog tit slaa over i det voldsomme;
blandt Venner kaldtes han Bersærken. I Virkeligheden tog Marstrand sig
ikke Livet let. Smukt træder det frem i et Brev, han i 1836, kort før han
rejste udenlands, sendte sin yngre Broder Troels; han dvæler ved den
betydningsfulde Tid, som nu forestaar ham; hidtil havde han niaattet male
for Brødet, nu gjaldt det om at udnytte de fire Rejseaar til Studiets Bedste,
og han fortsætter: »Man lever ikke her i Verden for sin egen Skyld; vi
skulle dele vort Meget med Andre og virke med Andre til
Fuldkommenhed — —. Altid maa man have for Øiet, at danne sig til at træde i
Virksomhed med Andre, og for at kunne gjøre det med den nødvendige Kraft,
maa man bevare sig sund og stærk, (paa) Sjæl og Legeme.«
Som alt antydet var Marstrands Gennemgang af Akademiets Skoler
langtfra kronet med Held. I 1833 konkurrerede han til den lille Guldmedaille;
Opgaven var »Flugten til Ægypten«. Medaillen fik han ikke; kun en
Opmuntring blev ham til Del. Da han i 1835 gentog Forsøget,- blev Resultatet
endnu ugunstigere: hans Fremstilling af »Odysseus og Nausikaa« kom slet
ikke i Betragtning. Marstrands Hu stod forøvrigt nu til snarest at komme
til det forjættede Land, til Rom, hvor alt en Del af hans nærmeste
Kammerater var samlede. Irods Uheldene ved Medaillekonkurrencerne gav
Akademiet ham den for Rejsestipendiets Opnaaelse nødvendige Anbefaling
endog i en særdeles opmuntrende Form — »det havde fundet sig overrasket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
