- Project Runeberg -  Wilhelm Marstrand, hans kunst og liv i billeder og tekst /
16

(1920) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


Denne Tegning er iøvrigt mærkelig i en hel anden Retning. Den viser
særdeles klart, at ogsaa Marstrands Sans for Arkitekturens Væsen var
bleven vakt under Opholdet i Italien. I den flygtige Angivelse af Rummet
mærkes Forstaaelse af Rarokkens Storhed. Denne arkitektoniske Følelse,
som her er brudt igennem, satte efterhaanden dybe Spor i Marstrands
Kompositioner. Den voksede dog kun langsomt; først da det stundede mod
Mesterens Livsaften, udfoldede den sig i sin fulde Glans.

Da Marstrand første Gang var i Italien, var han ung og fuld af Livsmod.
Gang paa Gang gav hans Fryd over Livet sig Udslag i hans Kunst. Fint
og nænsomt træder den frem i den gengivne Tegning af en gammel og en
ung Italienerinde. Nok saa straalende, nok saa bedaarende viser den sig
dog i den bekendte Skitse »Søstersengen«, der tilhører den Hirschsprungske
Malerisamling. Iøvrigt er det karakteristisk for ham, at de Skønhedsindtryk,
som han modtog i hin Periode, var saa fyrige, at han bevarede dem
Livet igjennem i hele deres Friskhed. Atter og atter inspirerede de ham til
nye Arbejder. Mange Skitser og Rilieder fra hans senere Aar fortæller
derom.

*     *
*



Under hele sit Ophold i Italien længtes Marstrand hjem. Han ivrede
mod de Kunstnere, som kunde tænke sig at leve hele deres Liv i det
Fremmede; selv følte han, at kun Hjemlandet bød Maleren fuldgyldige
Livsbetingelser for hans Kunst. I Udlandet kunde der hentes nye Impulser og
læres uhyre meget; men kun i Hjemlandet var der Mulighed for Arbejdets
naturlige Vækst. Han agiterede mellem Kammeraterne for, at de alle snart
skulde vende hjem, og der løfte i Flok. Men han fandt ikke rigtig Øre.
Alene var den vennesæle Mand kommen til Rom, alene drog han hjemad.
Hjemturen, der tiltraadtes i August 1840, kom til at tage lang Tid.
Marstrand blev underligt nok hængende i München. Han kunde ikke lide
Kunsten dér, og Livet i Ølbyen huede ham ikke. Men der var Penge at tjene,
og det havde han haardt Rrug for. Under Opholdet i München malede
Marstrand en Gentagelse af »Oktoberfesten« samt en Række Billeder paa
Grundlag af sine italienske Studier. For hans Kunst har Opholdet i
München utvivlsomt været skadeligt. Paa dette Tidspunkt var der for ham intet
dér at lære uden Unoder. Fra München tog han hjem over Frankrig. I
Paris blev han kun tre Uger, altfor kort til at komme til en virkelig Forstaaelse
af de tekniske Fortrin, som han i et Brev berømmede den franske
Kunst for. Om Efteraaret 1841 satte han atter Foden paa dansk Grund.

*     *
*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:42:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wmarstrand/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free