Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Efteraaret 1842 havde Marstrand faaet mer end nok af sjællandsk
Provins- og Landliv. De mange i Sommerens Løb udførte Studier til »et
Bondefrieri« blev kastet til Side; Kjøbenhavn blev atter hans Residens.
Marstrands Arbejdslyst havde dog ikke taget Skade af den udstaaede
Modgang. Omtrent straks efter sin Tilbagekomst maa han være gaaet i Gang
med sit Medlemsstykke til Akademiet. Det folkelige Skær, som Opgaven
rummede, klarede han med en dristig Fortolkning, der forvandlede »En
Scene af det danske Folkeliv« til »Scene af dansk Bondeliv motiveret efter
Holbergs Erasmus Montanus«. Gennem denne Fortolkning kom Marstrand
ind paa en Vej, som han, i hvert Fald i de nærmest foregaaende Aar,
af og til havde tænkt paa at betræde, og som skulde blive af den største
Betydning for hans Kunstnergerning, idet de Holbergske Figurer gennem
deres Sandhed og Skarphed blev et rigt Skatkammer for ham, der i sin
Virken mere og mere dreves af en uudslukkelig Trang til at forstaa
Menneskene og til at faa Tag i deres inderste Væsen.
Marstrands første Holberg-Billede hører langt fra til hans bedste. Han,
der paa dette Omraade i tiere Tilfælde blev en Vejleder for Scenens
Kunstnere, synes i dette sit første Forsøg stærkt paavirket af Stykkets Udførelse
paa Theatret. Det bør erindres, at Erasmus Montanus netop den Gang stod
paa det kongelige Theaters Repertoire. Det var bleven opført om Foraaret 1842
med Dr. Ryge som Per Degn, og samme Efteraar havde Kristian Mantzius
sin Debut i dets Hovedrolle. Herom hedder det i ei. samtidig Anmeldelse:
»I Stedet for den pralende, noget arrige Pedant, som man har Grund til at
vente, i hvilken Form saa end den Spillende varierer ham, saa man
snarere en godmodig Yngling, som philantropisk søger at undervise de
uvidende Bønder«. Meget kan tyde paa, at Marstrand har støttet sig til
Mantzius’ Opfattelse af Erasmus, der er i hvert Fald fremtrædende
Lighedspunkter i deres Fremstillinger af ham. Marstrand har hentet sit Motiv fra
Stykkets berømte 3die Scene i 3die Akt, hvor den fiffige Degn kører i Ring
med den lærde Magister. I hans Fremstilling er Erasmus ingenlunde den
hovmodige Pedant, hvem Strømperne sjasker om Benene; han er snarere
en forfinet Mand, der hører hjemme i et andet Lag, i en Verden med videre
Horisont end den, Folket paa Bjerget skuer ud over. Marstrand synes
ligesom Mantzius nærmest at have haft Medfølelse med denne Intelligensens
Repræsentant, som bliver saa ynkeligt trampet paa af den durkdrevne Degn.
Medens Fremstillingen af Erasmus saaledes ikke kan siges at være i
Holbergs Aand, er Scenens øvrige Skikkelser taget paa Kornet. Dette gælder
Ridefogeden, Autoritetsprincipets overlegne Repræsentant, der føler sig tryg
i Henhold til Herredsfogedens og Amtsforvalterens Udsagn om, at Degnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
