Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gelige Malerisamling. I ledende kunstinteresserede Kredse saa man først
og fremmest paa Billedets Indhold og omhyggelige Gennemførelse, medens
man var meget lemfældig i Bedømmelsen af koloristiske og maleriske Mangler.
Marstrand fandt intet Korrektiv i indsigtsfulde Modstanderes Kritik;
han mødte overalt det farligste af alt — uforbeholden Anerkendelse.
Samtidig med, at Marstrand malede »Erasmus Montanus« Billedet,
beskæftigede han sig med et andet Holbergsk Motiv, hentet fra »Barselstuen«.
Her indtog han et mere selvstændigt Standpunkt; han følte sig ikke bundet
af Theatret og kun til en vis Grad af Komedien. Det er de Besøgende, han
har skildret; men han lader ikke Barselkonen hjemsøges af sine Bekendte
enkeltvis eller i Grupper, hun modtager dem alle paa en Gang. »Barselstuen«
er som Helhed langt smukkere behandlet end Erasmus Billedet. Vel
genfindes den platte, temmelig uheldige Belysning; men koloristisk har
Maleren været langt mere i sit Es. Damernes pragtfulde Dragter har, baade hvad
Stof og Farve angaar, interesseret ham, og han har samlet dem i en ganske
vist ikke helt harmonisk, men dog straalende Buket. Ogsaa det gammeldags
københavnske Interiør er smukt og i alt væsentligt tidskorrekt set. Mest
fanges dog Interessen af den glimrende Maade, hvorpaa de forskellige
Karakterer er givet. Her udfolder Marstrands Lune og Vid sig i hele sin
Pragt. Han maa nødvendigvis have haft Modeller til de forskellige
Skikkelser; men han har ikke været hundet af dem. Hans ufattelig levende
Fantasi maa for hans indre Blik have kunnet fremmane hver enkelt
Figur. Sladresøstrenes og Madammernes ustandselige Snakkesalighed,
Giftighed og Taabelighed er ubarmhjertigt afsløret. Ogsaa den dumstolte Dame,
som netop træder ind ad Døren, er fortræffeligt opfattet. Imellem al den
megen Flitter danner Gedske Klokkers en underlig melankolsk og ensom
Skikkelse, der fra Malerens Side har været omfattet med særlig Sympathi.
Det er næsten, som om noget af det, der fyldte Kunstneren selv i denne
Periode, her har faaet Udtryk. Marstrand følte sig, saaledes som det
fremgaar af mange Udtalelser, inderst inde ulykkelig, ensom og hjemløs. Hans
Hjerte havde knyttet sig til Sydens Skønhed; trods alle hans smukke Ord til
Vennerne om at fæste Bo i Danmark, længtes han efter Italien. Samtidig
følte han sine Evners Brist; han maatte paany ud at lære, og navnlig søge
at tilegne sig det Herredømme over de maleriske og koloristiske Midler,
uden hvilket han ikke kunde gøre sig Haab om at løse de store Opgaver,
som dunkelt foresvævede ham.
Var Marstrands Sind end til Tider tungt, saa havde han dog altid
Dampen oppe og var uhyre flittig. Adskillige fordelagtige Salg og en Række
Portrætbestillinger, hvoriblandt flere af Christian VIII, satte ham derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
