Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vægt ligger der paa det ydre Apparats historiske Korrekthed. Dybden af
Kunstnerens Forstaaelse af Menneskets Karakter og Væsen har derimod
altid afgørende Betydning. Noget lignende gælder hans Evne til at
komponere Billedet paa en saadan Maade, at dets Indhold fremtræder
letfatteligt og virkningsfuldt, samtidig med at dets Linier og Farver samler sig i
Harmonier, der er i Samklang med Motivet og uddyber dette.
Marstrands store Betingelser som historisk og bibelsk Maler bundede
navnlig i hans overlegne Aand, som satte ham i Stand til med Myndighed
at skære ind til Sagens Kerne; dernæst i hans overdaadige Fantasi og
frodige Kompositionsevne, og endelig i hans højt udviklede Følelse for det
monumentale. De for ham farligste Anstødsstene var hans upaalidelige
Farvesans og hans Tilbøjelighed til i de store Billeder at slaa sig til Taals med
en altfor summarisk Formgivning.
Længe har Marstrand utvivlsomt ønsket at faa Lejlighed til at tumle
med saadanne store Opgaver, der vilde lægge Beslag paa alle hans Evner.
Ganske uventet blev Ønsket opfyldt fra en Kant, ingen havde ventet.
Det er Faaborg-Kjøbmanden, Agent. Lauritz Voigt og Hustru, som har
Æren af at være de første, der stillede Marstrand en virkelig monumental
Opgave. I Anledning af deres Guldbryllup i 1855 skænkede de Kirken i
Faaborg en ny Altertavle, hvis Udførelse overdroges Marstrand i 1856. I
Sommeren 1858 var det store Billede fuldført og blev opstillet paa sin Plads
i Kirken. Det er Kristus i Emaus, der er skildret. Kristus og de to
Disciple sidder ved Bordet, han bryder Brødet, og de genkender ham.
Kompositionens simple arkitektoniske Opbygning, store Udsyn og stærke
Modsætninger mellem Lys og Skygge er virkningsfuldt afpasset efter
Kirkerummets Krav. Men medens Billedet hævder sig smukt paa Afstand, gør
det sig ikke helt godt gældende set nærved; de enkelte Skikkelser mangler
den endelige Beaandelse. Marstrand har ikke været revet med af Emnet,
det har ikke for ham haft Livets Magt. Kristusskikkelsen er lidt sygelig,
og baade vag og veg. Koloristisk strejfer Virkningen det grelle, og
Formbehandlingen er gennemgaaende temmelig grov. Detaillerne er i stor
Udstrækning simpelt hen strøget og ikke indoptaget i de store Former,
meddelende disse Livets Spil. Men trods alle Mangler er der noget virkelig godt
i dette Arbejde; det føles, at der staar en Mand bag Værket, en Mand, som
med stor Energi og paa helt ud selvstændig Vis har søgt at indleve sig i
Opgaven.
I Marstrands Udvikling fastslaar dette Arbejde det mærkeligste Vendepunkt.
De bibelske Billeder og de store monumentale Opgaver kom fra nu af til
Vat danne det centrale i hans Virksomhed. Dette maa dog langtfra forstaas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
