Wilhelm Marstrand, hans kunst og liv i billeder og tekst / 50 (1920) Author: Theodor Oppermann Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

handlet dem. Lysgiveren, den tændte Lampe, er saaledes mørk, det samme
gælder den stærkest belyste Del af Sengeomhænget, medens Adam Homos
Hoved, der logisk set burde ligge i Skygge, er fuldt belyst. Som Aarene
gik, tabte Marstrand mere og mere Sansen for den Eckersbergske
Naturalisme. Hans Fantasi var altfor levende. Skolens til Tider noget
pedantiske Krav paa nøjagtigt Naturstudium blev ham et trykkende Baand, som
kunde virke dræbende paa hans Inspirationer.

DEN FORTABTE SØN.

Som alt anført sad Marstrand inde med store Betingelser for at blive
en aandfuld Skildrer af Kjøbenhavn og Kjøbenhavnerne. I mangfoldige
Tegninger har han givet flygtige Omrids af sine Bysbørns Liv og Færden;
lian spænder her over vide Felter, der strækker sig fra Gadens Udskud til
Verdens Fornemme, fra Selskabslivets Fest til Dødens Alvor. Hans Snerten
til Kjøbenhavnerne ramte ikke mindst den Del af dem, som hørte til den
»fine Verden«. — Den ene af de her gengivne Tegninger, der begge kan regnes
til de velvilligere, maa, efter Damernes Klædedragter at dømme, skrive sig fra
de yngre Aar; den anden, den myndigste af de to, er fra Krinolinernes Tid,
altsaa fra en Periode, i hvilken Marstrand stod i sin fulde Kraft. I den
tredje er Motivet hentet fra Lignelsen om »den fortabte Søn«, der er set i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>