To Piger. Christen Glaubfresser.
Første Pige: Her skal Gaden være, Malene!
Anden Pige: Er der mere end det ene hus, hvor Fanden gaaer saadan?
Første Pige: Her boer ikke uden Troldmænd i den hele Gade; Men Manden af dette Hus er Capitain for de andre. Hele Byen er alt i Oprør, og hver Mand begynder at ryge i sit Hus. See, hvad er det for en Mand, her staaer? Han seer ud som en Troldmand.
Anden Pige: Ja det er, min Troe, vistnok saadan een; lad os ikke gaae ham for nær.
Glaubfresser: Kom hid, lille Pige! Jeg hører, I veed ogsaa om denne Sag.
Anden Pige: Ja disværre alt for meget, jer og jer Hus til Ulykke.
Glaubfresser: Hvad Ulykke er vederfaret mit Hus? Kom hid, lad mig tale med jer.
(De skriger, og korse sig, og falder paa Knæ).
Begge Piger: A-a-
Glaubfresser: De maa see noget, som jeg ikke kan see. Kommer hid, lille Piger, og fortæller mig, hvad I seer.
Anden Pige: Nej, I skal ingen Magt have med os.
Første Pige: Er I ikke den Mand, som boer her i dette Hus?
Glaubfresser: Nej, I farer vild. Jeg er ligesaa bange for dette hus som I andre.
Anden Pige: Saa er I ingen Troldmand?
Glaubfresser: Gak Pak Pokker i Vold med jer Snak. Jeg er Christen Glaubfresser, som boer paa Torvet.
Første Pige: Ak om forladelse, Monsieur Glaubfresser! Nu kender vi ham. Men har I ikke hørt, hvad som er passeret i dette Hus?
Glaubfresser: Jo jeg har baade seet og hørt mere, end jeg vilde see og høre; men hvor har I faaet det saa hastig at vide?
Første Pige: Jeg fik det at vide paa Torvet.
Glaubfresser: Hvorledes hørte I det?
Første Pige: Jeg hørte det med de Omstændigheder, at men har seet Fanden i dette Hus, i en Ulvs Lignelse, som rev tre Mænd i Stykker, der vilde gaae her ind.
Glaubfresser: Hvorledes hørte I det da?
Anden Pige: Jeg hørte det ved Porten af en Soldat med de Omstændigheder, at fire Mænd her i Gaden ere Troldmænd, og maner Fanden til sig, som komme til dem i en Kjøbmands Lignelse med Horn i Panden, og bringer dem Penge.
Glaubfresser: Jeg veed, Kjøbmænd har ingen Horn i Panden.
Anden Pige: Der er, som jeg siger, Monsieur Glaubfresser!
Glaubfresser: Jeg kand give eder den bedste Underretning derom, Børnlille, thi jeg har selv baade hørt og seet det. Den hele Gade her er fuld af Troldmænd, hvis Anfører boer i dette Hus. For en halv Time siden manede han Fanden til sig, som kom med saadan Bulder og Allarm, ligesom Verden skulde forgaae.
Første Pige: Men saae Monsieur Glaubfresser det selv?
Glaubfresser: Ja vist saae jeg det selv; derfor kand ingen give bedre Underretning derom end jeg.
Anden Pige: Hvorledes saae han ud?
Glaubfresser: Han havde Kløer paa Fødderne.
Første Pige: Ja der hører du Historien, Søster, af Mandens egen Mund, som har seet det altsammen.
Anden Pige: Men hvorfor, mon troe, han lod sig see med Kløer paa Fødderne?
Glaubfresser: Ja, hvad veed jeg det? Nok er det, at jeg saae ham. Vil I bie lidt her, saa faaer I ham nok at see, naar han kommer ud igen. Jeg vil gaae.
Første Pige: Skam der bier, om mit Navn det er.
Anden Pige: Og faaer jeg ligesaa, om jeg bier.
Første Pige: Ak lad os holde os fast ved Monsieur Glaubfresser.
(De holder hver ved sin Arm af ham, og gaaer bort, og seer sig
hvert Skridt tilbage).
