Arv.
Arv: Ak gid jeg vel havde forrettet mit Ærinde. Jeg skal
hen til en Hexemester, som boer her paa Hjørnet, for at melde vor Frue
an, thi hun mist et Dosin Sølvskeer, og har een af vore Folk mistænkt
derfor; hun vil strax selv komme hid med alle Husfolkene for at faae
Sandheden at vide. Min hele Krop skjælver; thi jeg har aldrig seet en
Troldmand, langt mindre talt med ham tilforn. Corrasi, Arv! Du har
jo en god Samvittighed. Jeg er saa bange, at naar han seer mig
skjælve, at han tænker, jeg er Tyven. Jeg vil forestille mig ligesom
jeg nu allerede taler med ham, for at see, hvordan jeg bær mig ad.
(Arv med Hatten under Armen, bøjende sig.) Jeg skulde helse Fruens
Respect til min Herre. - Hvad er hendes Begjæring? - Hun bad
tjenstlig, at Herren vilde tale et Ord med hende for Lucifer, for at
faae at vide, hvo der har staalet hendes Sølvskeer. - Hvorfor
skjælver du saa? - Det er af Kulde, gunstige Herre! - Jeg troer, det
er ond Samvittighed, som kommer dig til at skjælve. Du est maaskee
selv Tyven? - Nej, Drolen tage mig, om jeg er, gunstige Herre! - Saa
maa du da være Medvider derudi. - Nej gunstige Herre! Jeg veed ikke
mere deraf ene et nyfød Barn. - Staae ret paa Benene, din Slyngel! -
Ja gunstige Herre! - See mig under Øjnene. (Han seer op i Vejret).
Aabenbar mig her førend man kommer til Examen, saa skal du ingen Straf
lide. - Jeg kand intet aabenbare, gunstige Herre, thi jeg er ganske
uskyldig. (Rykker sig selv i Haaret) - Vil dit Beest strax bekjende -
Jeg har intet at bekjende, naadige Herre, thi jeg er ganske
uskyldig. - - Jo det gaar nok an. Nu maa jeg banke paa.
