Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de östenfor liggende Landpartier. Jeg for min Del holder mig i
et-hvert Tilfaelde forvisset om Paalideligheden af Johannesens og
Andreasens Beretninger. De ere begge erfarne Ishavsfarere og ere
kjendte som skarpe og paalidelige Iagttagere. De efter Journalerne
her i denne Retning gjorte Uddrag stöttes ogsaa ved saa
samstem-mige Udtalelser fra andre af Mandskaberne, at der ikke antages her
at kunne vaere Grund til nogen Tvivl.
Under Forudsaetning af, at de her omhandlede Östenfor Kong Karls
Land liggende Öer i Virkeligheden ere at paavise omtrent der, hvor
de ere henlagte af -Andreasen, vil det vistnok vaere det rimeligste at
sammenstille dem som Led under en og samme Ögruppe, der da
med et Faellesnavn maaske rettest burde bli at betegne med Navnet
Kong Karls Land. Hver af disse tre Öer maatte da blive at tildele
sit saerskilté Navn. Ordningen heraf antages imidlertid at kunne
blive henstaaende, indtif det gjennem senere Togter skulde lykkes at
underkaste disse nye Öpartier en mere gjennemgaaende Undersögelse.
Forövrigt skal i Förbindelse hermed naevnes, at vore Ishavsfarere
jevnlig klage over store Unöjagtigheder i Karterne for
Öst-Spitsber-gens Vedkommende. Navnlig gjaelder dette de östlige Partier af
Nord-Ostland. Kap Mohn skal saaledes efter Johannesens Formening vaere
afsat c:a 14’ for langt mod öst.
Som Forholdene i Aar har artet sig längs Spitsbergens Östside,
er der al Sandsynlighed for, at man med et hensigtsmaessigt udstyret
Dampskib vilde have kunnet nah frem langt i nordostlig til nordlig
Retning og der,under indvundet ganske vaesentlige Bidrag til en
fuld-staendigere Üdredning af Forholdene efter det öst-spitsbergske Hav op
mod Frants Josefs Land. Det belejlige Öjeblik er imidlertid tabt, og
der kan vel vaere at befrygte, at lang Tid vil gaa hen, forinden der
atter vil tilbyde sig saa gode Betingelser for Undersögelser her. Hvert
Aar som gaar synes med större og större Styrke at pege hen paa,
’at det er en hensynslös Spilden med Menneskekraft og Pen ge at
söge Polarundersögelserne fremmede ved Togter, der sendes ud nu
og da til ubestemte og ganske tilfaeldig valgte Tider. Lettest, sikrest
og naermere beseet maaske ogsaa billigst vil man utvivlsomt kunne
naa Maalet, naar Undersögelserne ledes ved Togter, der gjennem en
laengere Aarraekke af omkring 10 Aar hvert Aar afsendes fra
for-skjellige hensigtsmaessig valgte Udgangspunkter. I det Polarbaekkenets
Ismasser utvivlsomt befinder sig under stadige men tillige fra det ene
Aar til det andet staerkt vekslende Driftforholde, vil man ad denne
Vej sikrest have Anledning til at gribe det belejlige Öjeblik til en
videre Fremtraengen. Paa Forhand lader det sig ikke gjöre at danne
sig nogen begründet Formening om, hvorledes Driftforholdene ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
