Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det europæiske Polarhav i sommeren 1886, af Karl Pettersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
måned fra Kaninnos i nordvestlig retning til 70’ 22’ n. br. og. 40°
42* o. 1. Herfra böjes den i de förste dage af juli måned af i
nordostlig retning og er her af Jensen fulgt til 72° 18’ n. br. og 47° 20’
o. 1. Herfra sætter Jensen den 4 juli i nordvestlig retning i åbent
og isfrit farvand over til Öst-Spitsbergen og når först den 11 juli på
en brede af 76° 18’ og 15° 30’ iskant söndenom Sydkap. Iskanten
folges herfra östover mod Hopen. I tidsrummet fra 3 juli til 11 juli
var iskant under Jensens overrejse vestover mod Spitsbergen
intetsteds at påtræffe og at slutte fra de under overrejsen gjorte
iagttagelser af havtemperaturen må iskanten have lagt adskillig nordenfor
denne linje.
De samme vindforholde, der som ovenfor omhandlet have
virket til at skyde vestisen længere mod vest, have övet en lignende
indverkning på ostisen. Den sydostlige del af Spitsbergen med
Storfjorden har derfor i år været så godt som helt utilgjængeligt. Den
6 maj mödte Sörensen iskant 20 mil NO for Bären Eiland og strakte
denne sig da helt ned mod denne ö. Den 12 juli var isen vistnok
trængt tilbage fra strögene om Bären-Eiland, men skjær sig endnu
frem i vestlig til sydvestlig retning til flere mil udfor Sydkap og
holder sig nu i længere tid således temmelig uforandret — i henhold
til Jensens meddelelse — ligetil 12 august. Senere har man icke
be-stemtere meddelelser om isforholdene her, men da Storfjorden
gjen-nem hele året — såvidt vides — har været utilgjængelig, kan
forholdene senere neppe i nogen væsentlig mon her have forandret sig
til det. bedre. Isen kan imidlertid her ikke have været mere
fastliggende, men er der al grund til at forudsætte, at den under stadig
tilgang af drivis fra öst har været i uafladelig drift vestover. Ved
Sydkap har den herunder bojet sig nordover langs Spitsbergens
vestside og her skudt sig frem som et flere mile bredt bælte opimod den
sydlige ende af Prins Karls Foreland og videre frem gjennem
Forelandssundet og tildels også langs Forelands vestside. Forelandssundet har
stadig været fuldpakket af is og upassabelt. Isforholdene langs
vestsiden af Spitsbergen har i så henseende været ensartede med de,
der rådede i forige år, men i det hele dog i så henseende endnu
stærkere udpræget. Om Vest-Spitsbergen end ikke har været helt
utilgjængelig, har der dog i år i det hele været forbundet med
adskillig vanskelighed både at nå ind til Vest-Spitsbergens fjorde og
atter komme ud derfra. Omkring 10 maj möder Sörensen
drivisban-ken 8 å 10 mil udenfor Sydkap og var den herfra at fölge nordover
til Prins Karls Foreland. Drivisen skyder sig også frem langs Prins
Karls Foreland, men er dog i det hele temmelig fordelt. Den 28 maj
möder han på tilbagerejse fra Nord-Spitsbergen atter den östfra kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
