Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det besynderligste og egne ved dette Vand, fremfor alle andre kaagende
Kilder i Island, er dette, at der voxer, ud over Vandet fra Bredderne,
en meget fiin og haard hvidglindsende Materie, som ligner Porcellain,
og seer ud langt borte, som der var frussen tynd lis noget ud paa
Vandet. Herforuden seer man i denne Egn mange gamle
Hveresteder, som Vandet har forladt, rimeligst efteråt det ved sin steengiö-*
rende Kraft haver efterhaanden bygget en Hvelving over Brönden, og
maattet söge Udfart paa et andet Sted. Her sees de sædvanlige
Forandringer af Petrefacti8 Tophaceis og Bolis Thermarum, med hvide,
blaagraa, rode og guule Farver. Her treffes ogsaa en Forandring af
bleeg hvidagtig Tophus, der er fiin, friabel og sammensat af
eensdan-nede Partikler; den falder i horizontale tynde Lag, og er meget
tien-lig til at skuure alleslags Metaller. Hvor Hraunet stöder til dette
Sted, er en dyb Sprække i Grunden, hvoraf ogsaa opstiger Rög,
hvorved de sorte Klippebredder ere bievne farvede med rödt eller smaa Deele
af den’ omtalte Bolo».... »Her falder Mængde af fiirkantede
Lava-Hælder, af hvilke vi opstablede en Varde eller Pyramide, 5 Alne höi,
nogle Skridt fra Brölehöien. Dette berettes aleene for at viise Lydens
gjennemtrængende Magt; thi til vor Forundring, igientog bemældte
Varde den Skraalen og Hvinen, der kom ud af Höien.»
Englenderen E. Henderson »rejste i Aaret 1815 ad en för
ube-traadt Vej langs den nordlige Rand af Langjökull til Hveravellir, hvor
han med sine Ledsagere ankom den 24 Juli. Henderson giver en
temmelig nöjagtig almindelig Beskrivelse af Lokaliteterne. Kildernes
Aflejringer have efter hans Angivelse en Udstrækning af 300 Fod fra
V. til E. og 344 fra S. til N. Efter Henderson skal der findes 8
större Aabninger fyldte med kogende Vand, hvoraf de 4 ostligste dog
ikke havde noget Udbrud. Blandt de vestlige Springkilder har den
störste en uregelmæssig Aabning med smukt lyseblaat Vand, der af
og til udsender mindre Vandstraaler (breaks forth in partial jets).
Nord for denne Kilde findes en lille Springkilde, der kaster Vandet
3 Fod op i Luften og 12 Fod SE. fra denne findes et rundt Bassin,
der omgives af en Bræmme smukke, gule Svovlinkrustationer; dette
Bassin indsnævrer sig i Midten til et Rör, der med regelmæssige
Mellemrum udsender Vandstraaler til en Höjde af 6—8 Fod. Den
ostligste af disse 4 Kilder er den störste, den har et fuldkommen
kredsrundt, 3 Fod dybt Vandbassin, der ender i et Rör, hvorfra Vandet
tilligemed store Dampmasser udkastes med en tordnende Lyd til en
Höjde af 6—18 Fod. Inkrustationerne ved denne Kilde ere efter
Henderson særlig smukke, og Omgivelserne ere dækkede af hvidlig,
skinnende Substans, som man i nogen Afstand let kunde antage for
Is. Henderson beskriver ogsaa den »brölende Höj» (Öskurhöll) paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
