Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
landparti, hvis trende mere fremspringende fjeldpartier, — nemlig
Hår-fagerhoug i nordvest, Johnsens bjerg i nordost og fjeldhøjden \
nærheden af Kap Hammerfest i SO — vistnok i afstand fortonede sig som
tre indbyrdes udskilte ölignende landpartier.
1 sommeren 1884 var isforholdene efter det östspitsbergske hav atter
så gunstige, at det lykkedes flere af vore ishavsfarere at nå frem til
strogene om Kong Karls land. Den 18 August nåede således H. C.
Johannesen af Tromsö op mod den Sydlige side af samme, i östlig
retning efter opgivende til 34° ö. 1., og beretter han, at landrækken
herfra kunde fölges videre mod öst, så langt öjet kunde nå. Det
skal i så henseende dog her tilföjes, at vore ishavsfarere i regelen ikke
er forsynede med de nödvendige instrumenter, og at deres
længdeangivelser således ikke altid kunne forudsættes mere nöjagtig at skulle
angive det virkelige forhold. Samtidig var også Hemming Andreasen
af Tromsö nået frem til Kong Karls lands sydside, og i det han langs
dette sejlede ostover, bemærkede han tvende ved brede sunde udskilte
öer. Da Kong Karls land i henhold til Mohns kart skulde udgjöre
et enkelt sammenhængende landparti, og Andreasen end videre ligesom
Johannesen troede at være nået adskillig længere frem mod öst end
Kong Karls lands nordostlige hjörne, drog han i henhold hertil den
slutning, at han her havde for sig tvende östenfor Kong Karls land
opdukkende öer.
En nærmere redegjörelse for Johannesens og Andreasens
iagttagelser blev ved nedskrivererf heraf fremlagt i Ymer for årgangen 1884,
• #
og de to her omhandlede öer afsatte östenfor Kong Karls land på den
kartskisse, der ledsagede afhandlingen.
Isforholdene efter havströget östenom Spitsbergen har senere lagt
hindringer i vejen for at nå frem til Kong Karls land, hg det har
således hidtil ikke været anledning til nærmere at kontrollere og i
tilfælde berigtige de i 1884 gjorte aflæsninger. I löbet af indeværende
års sommer (1889) har isforholdene derimod atter været gunstige efter
disse strög, og flere af vore ishavsfarere har derunder haft anledning
til at nå frem til Kong Karls land. Imellem disse skal særlig nævnes
Hemming Andreasen, der som förer af jagt Rivalen af Tromsö har
skaffet tilveje ganske væsentlige bidrag til udvidelse af vort Kjendskab
til forholdene efter Kong Karls land.
Til nærmere belysning heraf skal her fremlægges et uddrag af
hans under rejsen förte journal, for såvidt det vedrörer de her
omhandlede forholde. Man skal derunder samtidig henvise til den
afhandlinger vedlagte kartskisse, hvor Andreasens rejserute vil være angivet.
Den 16 August nåede Andreasen frem til den sydvestlige side af
Kong Karls land. En båd landsættes. Der skydes her tre rensdyr.
5
Ymer 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
