Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
men paa Grund af meget daarligt Veir blev jeg nödt til at forandre
min Reiseplan noget.
Den 31 Juli red jeg fra Stafholtsey over Hvitå, Thverå og
Nor-Öurå, og fra Gaarden Munaöarnes ved NorÖurå over meget kuperet
Terrain, bestaaende af utallige Höider og Klipper af Basalt, til
Gaarden Grisatunga. Landskabet er ret smukt, de utallige Basaltknuder
og Rygge ere flere Steder skovbevoxede, og hist og her i Lavningerne
sés smaa Soer eller næsten tilgroede Sumpe. Basalten er allevegne
isskuret, og Landet Bynes ogsaa at bære Mærker efter betydelige
Sænkninger. Fra Grisatunga förer en daarlig Ridesti langs cn Fjeldklöft
op paa de Bjergrygge, der adskille Langavatnsdal fra Bygden. Vi
kom forbi en dyb lille Sö, der ikke angives paa Knartet1, paa höire
Haand kneiser Brecciekeglen Vikrafell over de lavere Basaltfjelde, der
ved en Mængde Smaadale, Lavninger og Render afdeles i utallige
Smaastykker og afrundede Rygge och Bjergknalde. Om Aftenen
opslog vi vort Telt ved det sydostlige Hjorne af Langavatn paa en
Græsslette, der er’bleven dannet af Elven Baulå. Denne Elv
udspringer fra Vikravatn, bryder derpaa med en dyb Klöft tværa igjcnnem .
en höi Bjergryg og udgyder sig derpaa, efter at have dannet en
betydelig Delta, i Langavatn. Langavatnsdal, der paa alle Sider er omgiven
af Fjelde, optages for en stor Del af Soen, men Nord for denne lindes
der betydelige Græsgange, der nu kun bruges til Sommergræsning
for Kreaturer fra de nærmeste Bygder. Dalen har derimod i Oldtiden
været beboet, og man sér endnu adskillige Ruiner af gamle Gaarde;
efter Sagnet skal Beboelsen af Langavatnsdal være ophört under den
»sorte Död», der herjede Island i Aarene 1402—1404. Langavatnsdal
gjennemskjærer de basaltiske Fjeldmasser i Retningen Syd til Nord og
adskiller sig derved fra den andre nærmeste Dale. Gjennem et
Fjeldpas ved Dalens nordlige Ende förer der en kort Vei til Dalasyssel;
langs Langavatns östlige Fjeldside er der en brugelig Ridesti, hvorimod
den vestlige Fjeldside falder næsten lodret ned i Soen. Jeg havde
oprindelig tænkt mig for nogen Tid at have en fast Station i
Langavatnsdal for saa derfra at gjöre Udflugter omkring i de nærmeste
Fjelde, men i al den Tid, jeg var der, regnede det uafbrudt, og Taagen
naaede stadig ned til midten af Fjeldsiderne; fra hver en Udflugt, vi
provede paa at gjöre, vente vi gjennemblödte tilbage til Teltet.
Fjeldene beståa udelukkende af Basalt, hvis Bænke ved Soens vestlige
Kant gjennemgaaendc falde 50 mod Nord; paa de mange
Basaltterrasser ved Söens östlige Side sés der mange Skuringsmærker. Blandt
andre Toure gjorde jeg en Udflugt til Langavatns sydvestlige
1 I Island findes der en Mængde mindre Söer, der ikke ere angivne paa Kaartet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
