Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kattarfoss. Elven styrter i et enkelt Fald ned i den dybe Kjedel, den
har udhulet, og rundt om denne findes der Rækker af Basaltsöiler i
Lavaen. Ved Gaarden Hitardalur findes der nogle smaa Tuffjelde,
ligesom Grettisbæli isolerede og uden Forbindelse med Basalten, der
danner alle de omgivende Fjeldes Hovedmasse. En Tufklippe i
Nærheden nf Gaarden kaldes »Nafnaklettur», fordi en Mængde Besögende
have snittet deres Navne i den blöde Tuf, bl. A. fandt jeg ogsaa
her den engelske Reisende Ebenezer Henderson’s Navn med hebraiske
Bogstaver og Aarstallet 1815. I Tufljeldet Bæjarfell findes der en
Mængde Huler og Grotter, især höit oppe tæt ved Toppen; blandt
disse ere Fjårheilir og Sönghellir de störste. Fjårhellir har en Længde
af c. 16 Alen og er ligesaa bred, Höiden er omtrent 8—9 Alen.
Hulen har to Aabninger, og i Væggene findes en Mængde Smaahuler,
Nischer og Hylder; den benyttes som Faarefold. Sönghellir er meget
mindre, den har faaet sit Navn af den drönende Echo, der fordobbler
og mangfaldiggjör enhver Lyd, der frembringes derinde; Hulens Gulv
giver ogsaa en stærk Gjenlyd, naar man gaar derinde. Denne Hule
har, ligesom de fleste andre Huler i Tuffjelde, en Mængde forskjellig
formede Udhulninger og Nischer. I Nærheden findes der i det samme Fjeld
en Mængde andre mindre Huler. Hvorledes disse Huler ere bievne
dannede er mig ikke klart, manske ere de lidt efter lidt frembragte
ved Udvaskning af gjennemsivende Vand. Denne Dag var jeg saa
heldig, at det ikke regnede, saa at jeg kunde se og undersöge hvad jeg
vilde, men i de fölgende Dage var Veiret afskyligt. Alt var indhyllet
i tyk Taage, og samtidig pladskregnede det hele Dagen. Tiltrods for
Uveiret reiste vi dog fra Briiarfoss den 7 August om Morgenen over
den nederste Ende af Barnaborgarhraun til Elven Kaldå; den har sit
Udspring i Kaldårdal, mellem Kolbeinsstadafjall og Fagraskogarfjall,
og löber ned over nogle Grussletter mellem Barnaborgarhraun og
Eld-borgarhraun. Her er der kun en kort Vei til Eldborg, men paa Grund
nf Taagen og Regnen kunde vi ikke se den denne Gang. Den er bleven
besögt og beskreven af Eggert Olafisson og E. Hendersön; den sidste
giver ogsaa en god Afbildning af Krateret. Krateret er efter Eggert
Olafsson ovalt og har den störste Diameter (639 Fod) fra SV til NO,
dets Dybde er 169 Fod; Henderson maalte Krateraabningens Omkreds
og fandt, at den vor lidt over 1800 Fod. Eldborg skal efter et
gammelt Sagn have havt Udbrud i den historiske Tid, omtr. ved Aar 950.
I Landnama fortælles der om Sel-})6rir, »da han var gammel og blind,
kom han en Aften sildig ud og saa1, at en stor Mand af et frygteligt
1 Efter Folketroen i Island kunne ogsaa enkelte blinde Folk være synske og se
Spögelser og andre unaturlige og usædvanlige Ting, endogsaa bedre end seende Folk;
det er en særlig Naturgave.
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
