Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ciale Lavaer; större og mindre Kratere og Valkaner ere bievne dannede,,
men de have dog ikke kunnet dække Næsøéts oprindelige Grundmasse,,
den miooene Basalt. Paa selve Reykjanes fremtræder Basalten
derimod ingen steder. Faxebugtens sydlige Begrænsning er sunket dybere,,
og Vulkanerne have her raset endnu stærkere, saa at hele Grundmas’
sen er bleven tildækket af nyere Masser. De orografiske Forhold ere
ogsaa anderledes; Hovedmassen af Reykjanes dannes af et forholdsvis
lnvt men bredt Höideplateau, der fra Thiogvallasöen med steile Sider
holder sig samlet til Krisuvik. Dette Plateau har eh gjennemsnitlig
Höide af 14—1600 Fod og en Bredde af 2—3 Mil; ved Krisuvik
af-skjæres det af en Tværdal fra SV til NO. Vesten for Krisuvik holder
Fjeldmassen sig ikke længer samlet, men Reykjanes Hovedmasse
sænker sig i Terrasser mod NV og har kun en Höide af 4—^500 Fod over
Havet. Over dette lavere Plateau hæve enkelte Fjeldkjæder sig
ligesom afskaame smalle Strimler til en Höide af 12—1400 Fod; disse
op-staaende Fjelde blive dog lidt efter lidt lavere mod Vest, indtil de
yderst paa Næsset kun hæve sig 3—400 Fod over Havet. Denne
Fjeldbygning viser sig at staa i nær Sammenhæng med
Fjeldgrundens Brudlinier, idet Vulkanerne synes at ordne sig paa
koncentrisk stillede, svagt hvælvede Buer tværs over Reykjanes, saaledes at
de mellemliggende Strimler terrasseformigt have sænket sig mod NV.
Grundlaget for hele Reykjanes bestaar af Tuf og Breccie.
Ved det sydostlige Hjörne af Hvammsfjorden strækker
Snæfells-nes Halvöens Fjeldmasse sig ud fra Landets Centralplateau og
afskjæ-res fra dette ved Langavatnsdal og HörÖudal. Basaltfjeldene Vest for
disse Dale have gjennemsnitlig en Höide af c. 2000 Fod; Nord for
Hnappadalen fremtræder der en Sænkning ved RauÖamelsheiÖi (730)
og Flatir, men vest for disse Indsænkninger fortsættes
Snæfellsnesfjel-dene som en uafbrudt Kjæde, til de yderet mod Havet ende med den
imponerende Kegle Snæfellsjokull, der har en Höide af 4577 Fod.
Fjeldkjæden falder steilt af mod Syd med en fortlöbende Rand uden
Forgreninger; fra dens nordlige Side skyder der sig derimod en Række
Fjeldarme ud imellem flere Smaafjorde, der skjære sig ind fra
Brede-bugten; disse Fjeldpynter ere dog som oftest ved Indsænkninger
adskilte fra selve Fjeldkjæden. Den Fjeldmasse, der optager
Snæfells-næsset, er meget smallere end Fjeldplateauerne paa Reykjanes, selve
Fjeldkjeden har sjelden en större Bredde end */2—1 Mil, og ofte
findes der kun en smal Kam ved Vandskjellet. Vesten for Flatir hæver
Fjeldrækken sig med flere Spidser til en Höide af 3000 Fod, men
bliver derpaa lavere ved Passet Kerlingarekarö (956’) for snart igen at
hæve sig til en betydelig Höide (Holsfjall 2139’, Grimsfjall 2589’,.
RauÖakulur 2625’, Helgrindur c. 3000), bliver derpaa igjen lavere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
