Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kende af Basalt, roen den sydlige Del er især opbygget af Tuf. Oppe
paa Fjeldets forreste og höieste Kant findes der dog ogsaa ovenpaa
Basalten en egendommelig forroet isoleret Tufspids, der kaldes
Hestahnti-kur; den er bleven staaende, fordi en Basaltgang, der gaar op igjennem
Fjeldet, ogsaa gaar op igjennem Tufspidsen, hvorved den har faaet en
större Modstandskraft. Fra Bjarnarhöfn fortsattes Reisen over den
vest-lige Lavaarm til Hraunfjöröur; Fjorden er meget smal og saa lavvandet,
at den med Nöd kan beseiles ved Höivande. Fjordbunden begrænses af
höie og smukke Fjelde, der danne en imponerende Cirkus med flere höie
Vandfald. Veien förer herfra over Tröllhåls til Bunden af
Kolgrafar-fjördur, hvis Fjeldsider tildel« ere dannede af Liparit. Udsigten over
Fjorden er meget smuk, Fjeldformerne ere cgendommelige og afvexlende, og
de forskjelligartede Bjergarter, Basalt, Tuf og Liparit, frembyde paa en
smuk Solskinsdag de smukkeste Farvenuancer; de hvide, gule og
blegrode Fjeldskred af Liparit virke især oplivende i Landskabet. Langs
denne Fjord findes der ligesom ved Grundarfjord betydelige Terrasser
og andre Mærker efter en höiere Havstand. Næsset imellem de to
Fjorde optages af lave Liparitfjelde, der adskilles fra Snæfellsnæs’s
egentlige Bjergkjæde ved et dybt Pas (86 Fod), der ikke er höiere end
Terrasserne, saa at det yderste af Næsset för har været en Ö.
Udsigten over Grundarfjorden er meget smuk; især ere Fjeldene paa dens
vestlige Side meget imponerende. Deres lodrette Sider ere opbyggede
af en Mængde vandrette Basaltbænke, der kile sig ind imellem
hverandre med den störste Regelmæssighed, deres storslaaede Former give
Landskabet en vild-romantisk Ynde. Længst ud i Havet skyder sig
Fjeldet Stöd, der har Form af en langagtig Kiste med Laag, nedenfor
de steile Klipper ere de grönne Skraaninger besatte med flere Gaarde;
dette Fjeld har af danske Söfolk faaet Navnet Ligkisten. Bag ved
Stod findes det isolerede Fjeld Kirkjufell med næsten lodrette Sider,
en kjæmpemæssig Basaltinur. Skjöndt Fjeldsiderne synes at være
lodrette, saa hæve de sig dog med utallige Trappetrin op til en skarp
Kam, og derfor ligner Fjeldet fra Soen en kolossal Pyramide; det har
derfor af de Söfarende faaet Navnet Sukkertoppen. Kirkjufell
adskilles fra Stöd ved en lille Bugt, og imellem det forstnævnte Fjeld og
den fremspringende Bjergpynt Myrarhyrna findes der kun en lav
Tange. Grundarfjordens Bund afgræn9es ogsaa af höie Fjeldsider og
Toppe, og en höitliggende Fjeldvei förer her over Bjergkjæden til
Sta-darsveit paa den sydlige Side. Paa den östlige Side af Fjorden
strækker der sig en brat Basaltryg, der kaldes Mön; nogen Liparit findes
der dog hist og her i dette Fjeld. Basaltbænkene synes her allevegne
at være vandrette, men langs Kysten ved Fjordens östlige Hjörne
findes en Klippeterrasse af Basalt og en klingstenagtig Bjergart og her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
