Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
de ere flere Steder isekurede, og rundt omkring sés store
Flytteblokke-Strax vest for denne Htiiderække begynde Snæfellsj0kelen9
Lava-strömme, der fortsættes uden Afbrydelser omkring Næsset ind til
Brei-öavik. Ingjaldshöl8 Sogn bar en betydelig Folkmængde, skjöndt den
i den sidste Tid er meget aftagen paa Grund af det daarlige Fiskeri;
de fornæmste Fiskerleier her i Nærheden kaldes Sandur, Keflavik og Rif.
Ved Rif var der för en Havn, der meget benyttedes af fremmede
Handlende, især benyttedes den meget af Englænderne i det 15.
Aarhun-drede; Stokfisken var dengang den eneste Handelsartikel af Betydning,,
der udförtes fra Island, og Fiskeriet var ingensteder saa indbringende
som ved Snæfellsjokelen, derfor sögte baade Englændere og senere
Tydskere meget derhen. Englænderne udövede dengang mange
Voldshandlinger i Island, de vexelvis handlede og plyndrede og leverede
Indbyggerne undertiden formelige Slag. Især vare Englænderne
for-bittrede over, at de kongelige Embedsmænd afkrævede dem den
saa-kaldte »Sækkegjældi», der belöb sig til omtrent 6 °/0 af Ladningen»
Verdi. Islandske Embedsmænd ble ve derfor ofte ihielslaaede af
Englænderne; saaledes blev Kongens Lehnsmand, Ridder Björn
Thorleifs-son, en af Islands mægtigste og rigeste Mænd, overfalden af
Englænderne ved Rif i Aaret 1467, da han vilde afkræve dem de kongelige
Afgifter. Denne Episode omtales meget i islandske Sagn og Sange.
Ridder Björns Hustru Olöf hævnede derved sin Mands Drab, at hun i
Spidsen for sine Folk tog tre engelske Skibe og ombragte en stor Del af
Besætningerne, men 50 Englændere toges til Fange og maatte forrette
Slavearbeide paa Fru Olöfs G aard Skard i Dalasyssel. Skjöndt den danske
Monopolhandel blev indfört i Aaret 1602, og det blev under haarde Straffe
forbudt Islænderne nt handle med andre end de authoriserede danske
Kjobmænd, saa fortsattes dog den engelske Handel paa Snæfellsnes til
langt ind i det 17. Aarhundrede. Mange engelske Fiskerskibe sögte
dengang til de islandske Fiskebanker, de havde deres Hovedstation paa
Dyretjord paa Vestlandet og ved Rif og Beruvik paa Snæfellsnes; en engelsk
Orlogsmand fulgte Fiskerskibene op til Island om Foraaret og afhentede
dem om Efteraaret. Fiskerskibene landsatte altid en hel Del engelske
Handlende, der reiste omkring i Landet med deres Varer, men
vendte-om Efteraaret tilbage til deres Hovedstation under Jökelen. Den
kongelige Handel saa med skjæve Oine til disse engelske Prangere og fik dem
tilsidst forjagede. En fremmed Handel kunde jo heller ikke trives, efterat
den skrækkelige danske Monopolhandel var bleven sat i System; enhver
Bonde var pligtig til at sælge og kjöbe kun paa et vist Sted af en vis
Kjöb-mand, den mindste Ulydighed straffedes med Kagstrygning og
Tugthus-Om Morgenen den 18. August reiste jeg fra Olafevik over
Kambs-skarö til Breiduvik. Vi red tilbage langs Bugten til det lille Kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
