Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
inelige Afsondringsformer, idet en stor Del af den kloves i meget store,
tynde, klingende Plader. Gjennem Pynten har Havet dannet en meget
smak höi Port; Sollyset, der fra den anden Side falder ned igjennem
en snever Klöft ned paa Havet i Grottens Bund, giver Anledning til de
smakkeste Lysreflexer, og den skvulpende Sö spiller i de dybeste blaa og
gronne Farvetoner. Grottens vestlige, höie, opstræbende Spidsbuer
omsværmes af et Utal af Maager, der have deres Reder paa Klippernes utallige
Afsatser og fremstaaende Spidser. Denne Grotte förer Navnet BaÖstofa.
Den 19. August reiste jeg fra SkjaldatröÖ langs Havet omkring
Snæfellsjokull til Ingjaldshöll. Efteråt vi nogen tid havde redet
over adskillige Grushöie og Hedestrækninger og havde passeret 3
öde Gaarde, naaede vi til de store Lavastromme, der herfra
fuldstændig dække Fjeldet og Lavlandet helt til i Nærheden af
Ingjalds-holl. Allerede i lang Frastand sér man de imponerende
Klippespidser Lönd rangar hæve sig ved Kysten over de omgivende
Lavastrækninger. De ligne en gothisk Domkirke med höie Taarne, hvis ædle
Former med Havet til Baggrund gjöre den smukk&te Virkning i
Landskabet. Naar man kommer nærmere til disse c. 300 Fod höie
Klipper, taber deres Virkning sig noget, idet de oplöses i to adskilte
temmelig uformelige Taarne. Det vestlige Taarn bestaar udelukkende af
Lava, det östlige hovedsagelig af Tuf ; Klippens Basis bestaar dog af
tæt basaltisk Lavamasse, hvorfra der skyder sig en smal Lavagang
op igjennem Tuffen. Den östlige Klippe bestiges undertiden for
Fuglefangstens Skyld; i de fuldkommen lodrette Tufsider har man indkilet
nogle store Jernpigge, saa at Fuglefangeren med et Tov kan hei3e sig
op til Klippens Spids. Den vestlige Klippe skal derimod være
ube-stigelig, skjöndt der fortælles et Sagn om en Mand, der klavrede
derop og byggede en Varde, 9om man dog nu ikke kan se Spor til
nedefra. Londrangar hæve sig lodret op fra Kysten, men Havet naar
ikke op til dem, det beskyller kun det bratte Kystaffald, fra hvis
Rand de höie Klippespir stræbe op i Luften. Lidt Vest for
Londrangar ligger en lille Gaard, Malarrif, tæt ved Kysten, rundt omkring
omgiven af sort Lava. Ved Strandkanten sér man her allevegne
Mærkerne efter den voldsomme Brænding, Lavaklippeme ere
gjennem-brudte og sonderflængede med dybe Nischer og Klöfter, og i de smaa
Bugter ligge höie Gjærder af opstablede rullede Blokke, der tiltrods
for deres Störrelse ere runde som Æg. Med lange Mellemrum findes
her smaa Fiskerleier langs Kysten, Indbyggerne ere alle meget fattige,
Og deres Boliger ere usle. Omgivelserne ere yderst triste, mod Vest
det uendlige Hav og de sorte Lavaklipper med Spidser og Klöfter,
hvorigjennem Brændingen spröiter op, mod Ost den kneisende Jökel,
der dog sét fra denne Side ikke tager sig videre heldig ud. Sneen lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
