Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bratte Fjeld ved Lysuhöll findeø der i Basalten flere smalle,
sammenfiltrede Liparitgange. Noget östen for Lysuhöll ved Hraunsmnii har
endnu en anden lille Lavaström styrted nedad Fjeldsiden; den er
meget mindre end Blåfelldshraun, og jeg kunde ikke se noget Krater oppe
paa Fjeldranden, hvorfra den kunde være udgydt, men en lille Slagge
kegle er der maaske alligevel. Fra Lysuhöll red vi atter ned til
Kysten og derpaa langs en Höideryg med Rullestene, der kaldes
ölduhryg-gur; denne Ryg strækker sig i Begyndelsen parellelt med Kysten
indefter, men fjerner sig derpaa fra Havet og har adskillige Bugtninger i
Herrederne StaÖarsveit og Miklaholtshreppur, indtil den forsvinder i
Nærheden af Hafursfell. Denne Rullestensryg, der har en Længde af
4—5 Mil, er öienBynlig en gammel Kystdannelse, der viser hen til en
betydelig negativ Forskydning af Strandlinien; bag ved den findes der
sumpede Strækninger og en Række Soer; her har der för været en
eller flere Laguner, der tildels ere bievne udfyldte, efterat de mistede
deres Aflöb; de sidste Rester staa endnu tilbage Bom Söer, og
Brakvandet er blevet södt. Ved Kirkjuhöll öst for GarÖar findes der en
Række höie Bakker, der strække sig op imod Fjeldene lodret paa
Rul-lestensbånken. Disse klippefulde Bakker viste sig at bestaa af isskuret
Dolerit og ere rimeligvis Levningerne af en præglacial Lavaström, som
her har udgydt sig i Havet. Næste Nat tilbragte vi paa
Prestegaar-den StaÖarstadur* der har været et af Landets mest indbringende Kald,
men i den seneste Tid er det begyndt at gaa tilbage, thi Omegnens
frugtbare Egne have i de senere haarde Aar lidt meget,’og flere af de
bedste Gaarde ligge öde, hvad der er uforstaaligt for fremmede, men
raaa ligge i forskjellige mindre heldige lokale og kommunale Forhold.
Det nu aflagte Handelssted BtiÖir skal have bidraget sit til at
udsuge denne smukke Egn. Medens Landbruget i de fleste Dele af
Landet i den sidste Tid er gaaet fremad, saa synes der mærkelig nok at
være stærk Tilbagegang paa hele Halvöen Snæfellsnes.
Den 23 August om Morgenen tog jeg afsted fra StaÖarstaöur; det
brede Lavland, der begrænses af höie og steile Fjelde, er efter
islandske Forhold ualmindelig smukt og frodigt og breder sig ud mod Öst
til en betydelig Siette, der dog mange Steder er saa sumpet, at den er
ufremkommelig for Heste og Mennesker, især i Omegnen af Miklabolt.
Fire ikke ubetydelige Elve forene sig og udgyde sig i Straumfjaröaros,
og i disse Elve er der en betydelig Laxe- og Forellefangst. De, der
ville reise igjennem disse Egne, maa enten fölge Fjeldsiderne eller
Kysten. Den .sidste er meget lav, og Dele af den ere i historisk Tid
bievne overskyllede og odelagte; ved Ebbe kan Veien meget forkortes
ved at man rider de saakaldte Löngufjörur, men man maa nöie passe
Tiden, thi hvis man overraskes af Floden, kan man let blive afskaaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
