Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med at tage Edderfuglenes Æg, saa har der været en synlig Aftagen i
Edderfuglenes Talrighed. Rimeligvis ere der dog andre Aarsager
hertil; saalede8 er Edderfuglevarpet i de sidste Aar stærkt tiltaget ved
Kyststrækninger^ omkring Hunaflöi, men hvilken Aarsag der er til
Udvandringen af Fugle fra Bredebugten, hvor Edderfuglen saa længe
har været rögtet og pleiet, er ikke godt at afgjöre.
Den 28. August drog jeg atter afsted fra Stykkisholm; Reisen gjalt
nu, for at begynde med, det nærliggende, egendommelige, lyse
Drå-puhliöarfjall. Dette Fjeld, der paa Grund af sin Farve stikker saa
grelt af mod Omgivelserne, staar i höi Anseelse blandt Almuen, da
man troer, at det er opfyldt af Metaller, især skal det være meget rigt
paa Guld, som dog mærkelig nok ingen samler eller bruger. Guldet
er her den i liparitiske Fjelde saa almindelige Svovlkis, som de fleste
Steder i Landet af Almuen enten anses for Guld eller et andet
værdifuldt Metal. Dråpuhlidarfjall hænger ved en Breccieryg sammen med
Snæfellsnes’s Bjergkjæde og danner et Forbjerg af L:parit ud mod
Lavlandet. I den forreste Del af Fjeldet findes en stor grydeformet Dal,
hvorfra en vældig Masse Liparitgrus i en kort bölgeformet Ström
strækker sig ned til Lavlandet. Hvorledes denne Ström er bleven
dannet, om den skylder vulkanske Virkninger sin Oprindelse, eller
den er frembragt ved store Fjeldskred, sér jeg mig ikke istand til at
afgjöre. Ovenfor Gaarden DråpuhliÖ vandrede jeg omkring i nogle
Fjeldklöfter; her synes Xjipariten at have været udsat for meget
betydelig thermisk Virksomhed, der har frembragt forskjellige Virkninger
paa Bjergarterne, der tildels ere bievne gjennemkogte af svovlsure
Dampe; i et Lag blaaliggrönt, mörkt Leer findes der her en Mængde
smaa Terninger af Svovlkis. Derefter gik jeg op paa Fjeldet op i den
fornævnte grydeformede Dal (Beinadalir), hvor der findes meget
udstrakte Begstensdannelser af forskjellige Farver. Paa den östlige Side
af Dråpuhlidarfjall har en Lavaström strömmet ned fra Fjeldene;
denne Lavaström, der kaldes Svelgsårhraun, stammer fra et stort Krater
ved Jötunsfell oppe paa Randen af Hovedbjergkjæden Syd for
Dråpuhlidarfjall. Efterat jeg havde undersögt denne Lavaström, fortsatte
jeg Reisen til AlptafjörÖr. Den skjærer sig temmelig langt ind mellem
bratte Fjelde, men er saa lavvandet, at en stor Del af den bliver tor
ved Ebbe; i Mundingen findes der flere Holme og Skjær, og mellem
disse skal der være en meget stærk Ström. Det var blevet mörkt, da
vi naaede Fjorden, og Vandet var endnu ikke faldet saa meget, at vi
turde vove os over Fjorden, og hvis vi havde bestemt os til at ride
omkring Fjordhunden, vilde det have taget den halve Nat. Vi maatte
altsaa vente en Times Tid, hvorpaa vi tog afsted, men det tog os
næsten en hel Time at komme over, da Vandet endnu var dybt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
