Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
repræsentere Værmeland, Jæmteland og Ångermanland; Engrom eland
maa altsaa forudsættes at være Feil for Engromanneland (skrevet:
Engromel&nd). Men paa Zamoiski-kartet (og dets Aflæggere) er Navnet
forvansket til Engroneland og tillige flyttet længere til Vest blandt de
norske KyBtlande som Navnet paa en norsk Provins; det laa då nær
at opfatte Lydligheden mellem Engroneland og Grondandia, og ganske
rigtigt: Navnet er ogsaa flyttet over paa Grönlands östlige Kyst,
hvorved de to Navne kommer til at korrespondere.
En Kopi af samme Kart som i Zamoiski-samlingen findes i
Ptole-raæus-Udgaven i Ulm 1482 og kom altsaa med denne Udgave frem i
den trykte Litteratur. Dens Særkjende er, at Engronelant (at Grön*
land) er trukket tilbage op mod Ost, saa at dét kommer til at ligge
lige i Nord for det nordligste Norge, hvorved Island kommer til at
ligge for sig selv længst i Vest og »Margarester» bliver en 0 ved
En-gronelants Sydspids. Forklaringen til dette Fænomen kan jeg ikke
med Nordenskiöld finde i Somænds Observationer om Grönland, thi i
2den Halvdel af 15de Aarhundrede blev neppe Nordishavet befaret,
ialfald ikke af tyske Skippere; snarere stammer det fra lærd Kilde,
og man tor da pege paa Adam af Bremen eller Saxo Grammaticus,
som begge omtaler et ukjendt Land nordenfor Norge. Fra disse to
Typer, som kan kaldes Zamoiski-typen og Ulm-typen, udgaar nu nordiske
Karter paa Verdenskarteme fra Slutningen af 15de og Begyndelsen af
16de Aarhundrede. Til Ulm-typen hörer fölgende i Nordenskiölds
Facsimile-atlas publicerede Karter: Ptolemæus-udgaven i Ulm 1486
(identisk med Udg. i Ulm 1482), Behaims Globekart fra 1492 (No. 40),
Laon- globen 1493 (No. 41), Schedels Germania i Liber cronicarum fra
Ntimberg 1493 (No. 5), Reisch fra J.503 (No. XXI b), Ptolemæus i
Rom 1507 (No. 14) og Rom 1508, Ruysch fra 1508 (No. XXXII),
Ptolemæus i Venezia 1511 (No. XXXIII), Stobnitza i Cracov 1512
(No. XXXIV), Bulenger fra 1514 (No. XXXVII a), Leonardo da Vinci’s
Globus 1515 (No. 45), Schoners Globus fra 1515 (No. 46), Apianus
fra 1520 (No. XXXVIII b), Mappa mundi fra c. 1525 XXXVII b),
Ben ed et to Bordpne fra 1528 (No. XXXIX b), Grynæus fra Basel 1532
(No. XLII), Orontius Finæus fra 1531 (No. XLI b) og 1566 (No. 53).
Hertil maa ogsaa regnes det af Ruelens (1887) publicerede Kart over
Norden fra c. 1480—85; • det staar Ulm-udgaven nået, men har en anden
Projektion.1 En særegen Plads blandt denne Type indtager Ruysch,
som foruden at have den omtalte Halvö nordenfor Norge (uden Navnet)
har indskrevet Grönlands Navn og tegnet dets Kart som en fra
Östasien udgaaende Halvö, altsaa paa en Maade optager begge Typer;
1 Jfr. Nordenskiöld, Facsimile-atlas, S. öé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
