Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Thorehavn have rig leilighed til at iagttage de forskjellige færoiske
folketyper og den påfaldende modsætning, der er mellem de nordlige
og sydlige öers beboere både i udsende, sprog og deres hele måde at
være på. Sandöens og Suderöens befolkning er livlig, letbygget, men
lille af væxt, deres dialect er stærkt syngende. De ere også mere
raske og lidenskabelige og beskyldes for at være mere fyrige og
opfarende. De övrige öers, navnlig Norderöemes er adstadig, höi og
med et andet tonefald, tildels også med et andet ordforråd.» Denne
beskrivelse stemmer, hvad den åndelige charakteristik af Nord er
ö-befolkningen angår, ganske overens med de norske dolichocephalers
åndelige habitus, men beskrivelsen af den overveiende brachycephale
Syderöbefolkning stemmer derimod ikke overens med vor tidligere
omtalte brachycephale kystbefolkning, hverken i Rogaland eller i Agder.
Vi komme altså til det endelige resultat, at man neppe heller
kan antage Rogalands og Agders brachycephali for udgået fra en
oprindelig gaelisk befolkning, endskjönt enkelte åndelige lighedspunkter
findes, men heller antage, at det åndelige slægtskab må være
tilkommet igjennem den stærke beröring, hvori disse egne fra meget gammel
tid utvivlsomt har været med de gaeliske lande (Irland og Skotland),
indgifter og indblanding af trælle.1 Vi må altså lade besvarelsen af
det spörgsmål, til hvilken race den brachycephale befolkning i sydvest
Norge har hört, blive in suspenso og overlade det til fremtidige
forskere, der måtte kunne disponere over tilstrækkelig dödt craniologisk
materiale.
Forholdsvis lettere falder det at afgjöre, hvorhen
dolichocepha-lerne i Grænland og pelamörk skulle henföres; thi de have det fælleds
germaniske, let gjenkjendelige craniologiske særpræg, det smale og
lange hoved og hovedstammens åndelige habitus i enhver hensende.
Vel synes der at være nogen forskjel mellem Grænernes
dolichoce-phali og de andre dolichocephale bygder, specielt da i vore
indlandsdale f. ex. Guldbrandsdalen. De have nemlig ikke så almindelig det
på sistnævnte sted så stærkt tilsmalnende baghoved, men et noget
fyldigere og bredere, ei uligt the longbarrow skidi i Thurnam og
Davis’ Crania Britannica (ss. 33 (i) 24 (i) 50 (i) og 59 (i), ligesom de
også synes at være mere cbamæprosope end disse, der ere
merelepto-prosope — men i sine hovedtræk er cranieformen den samme — den
norröne germaniske.
1 Der er jo et par bygdelag herborte, som ifolge folkesagnet skal være
bleven befolket af bortrömte trælle (Helleland og Hæskestad, samt Röldal).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
