Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slags, som væsentlig sysselsætter ånden og öiet (sölvarbeide, træ*
skjæring), og da ban har god naturlig medfödt smag og æsthetisk
sands, kan han heri også prestere fortrinlige ting. I det hele ligger
han mere for at sysle med åndige formål eller abstracte materier,
stærk trang og sands for læsning, digt og musik, hvorfor også det
vestfjeldske Thelemarken er en så uudtømmelig fundgrube for vore
forskere i den norske folkelore.
Han er veltalende som vestlændingen og bliver derfor også lettere
en raisonneur end handlingens mand og mangler Germanens
praktiske sands og forretniDgsdygtighed, han har heller ikke dennes ætte*
stolthed eller fölelse af standsforskjel, ligesålidt som dennes stærke
interesse for sin odelsjord, hvorfor den ofte er på fremmede hænder
eller skogen ialfald bortsolgt, og han derfor selv mindre velholden
end östfjeldingen.
Han er imidlertid langt mere stridbar end den fredelige vest*
lænding, og da han er letvint og smidig og slankvoxen, er han et
godt soldateremne.
Hvorfra ere nu disse dolichocephaler komne, der her så energisk
har sprængt sig vei mellem brachycephaler i öst og vest og igjennem
århundreder har hævdet sin bestemte typus?
Befolkningsforholdene östenfor Tjödling, såvelsom på den anden
side Christiania^orden, ere mig endnu ikke bekjendt, men da man
efter P. A. Munch har fundet spor af gautisk cultur (gautiske runer)
i denne del af det nuværende Thelemarken, kan man kanske med
denne geniale forsker antage, »at det er gautske Vikverjer, som endnu
sidde her», så meget mere som den ældre Gulathingslag omtaler G rænerne
som et anhang til Vikverjerne1. De skulle altså være komne östenfra
og må jo da, når de skulle passere udenom brachycephalerne i
Vestfold, vare komne soværts og fölgelig have været fortrolige også med
söfart, skjöndt de vel væsentlig have# været jordbrug- og
kvægavldrivende folk; noget for sig selv have de dog altid været, dette fremgår
blandt andet også af deres gamle landskyldsinddeling, der var egen
for Grænland og pelaraörk, nemlig i laupsland og vikumatarland,
medens der ellers i Gulathingslagen regnedes efter laupsbol og
månader-matr og i Vestfold efter laupsland.
At de skulle være komne nordenfra eller over fra den övre del
af Laugendalen, altså over den nuværende Meheia fra Sandsvær eller
skaret ved Juxebö, sætter jeg nemlig ganske ud af betragtning, da de
thelemarkske grændsebygder med sine brachycephaler ligge imellem,
og overgangen over åserne igjennem de tætte skove, der fremdeles
findes her, må forudsættes at have lagt altfor store hindringer i veien
1 P. A. MuNCH, Det norske Folks Historie, 1 D., S. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
