Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordseiladsen. Herfra gik da Iskanten östover — hvor nær Frans
Josefs Land ved jeg ikke.
Jeg seilede mod vest til nordre Ende af Hope Øen og langs denne
rundt dens Sydcap og videre vestover. Jeg haabede at faa lande paa
denne 0, men paa grand af Sögangen lod det sig ikke gjöre. Efter
mit Bestik er Øen ikke ret afsatt paa Kortet, men da jeg den hele Tid
ikke fik Tag paa Solen, saa var det mig en Umulighed at gjöre nogen
Stedsbestemmelse af Verdi.
Hope Øen er et Fjeldplateau c. 3—400 m. höjt, overskaaret af 4
mere og mindre dybe Dale. Den har adskillig tilfælles med Björneöen
og gjör et goldt og gudsforladt Indtryk. Da jeg har en meget sikker
Patentlog, gjorde jeg nöiagtige Peilinger under Seiladsen sydover langs
Øen og fandt, at Höilandet strækker sig fra NOt.N. til SWt.S.
(misvisende Kompas) Retning i en Længde af 22 . Naar hertil kommer
c. 1/2 Min. Lavland paa Nordenden, saa bliver den samlede Længde 22 Va—
23 Minuter. Bredden anslaar jeg til 3’. Paa Kortet staar Hope Øen
ansat til 13’ Længde. „Paa Nordenden er der meget grundt udenfor
Lavlandet, men langs Ostkysten kan man trygt seile, naar man holder
sig i en Afstand af 2—3’. Ved Øens sydostlige Ende stikker sig en
Lavlandsodde noget ud i Soen mod Ost. Man kan ankre i Ly af denne,
dog ikke for nær Land. Ligeledes kan man ankre langs hele Ostkysten.
Vestkysten derimod skal være uren.
Af Tusenöeme er der ansat for mange paa Kortet. I SO for Wbales
Point, c. 3’ af, ligger en Grund, som ikke er anfört paa Kortet. Ligeledes
ligger en Grund paa Diskobugten i Sydvest af Cap Blanck c. 10 af.
Jeg gjorde mig strax ved Ankomsten en Tur til Ostenden af Walter
Thymen Stræde, men her laa Isen til Land.
Den Harpuner, jag har med mig, fortæller, at da han for c. 20
Aar siden var iland paa Hope Øen, fandt han paa Toppen af Fjeldet
forstenede Hvalrosben og Tænder. Han havde da taget noget deraf med
ombord til Skipperen, men denne interesserede sig ikke derfor.
Harpuneren er en troværdig Mand. Som ovenfor anfört blef jeg hindret af
Storm fra at komme paa land og undersöge dette.
Der berettes om at ostenfor Wbales Point ved Keilhau Bay skal være
et vulkansk Berg, idet der ikke langt fra Toppen er et Hul, hvorfra
det stadig röger og i det hele taget er uroligt. Uden at jeg setter nogen
större Lid til dette, vil jeg dog ikke lade det være uundersögt og tænker
da at naa det ved at gaa over Fjeldet fra Sondre Rushavn.
Uagtet Isforholdene vare gunstige for at kunne trænge langt mod
öst, turde jeg dog ikke andet end seile direkte til Storfjorden af Frygt
for at blive udestængt fra mit Vinterkvarter af Isen.
Da jeg selv udruster den hele Expedition, saa lader jeg Folkene
drive Fangst for at söge Udgiftene dekkede, og hvis jeg er heldig i
saa Henseende, saa kommer jeg antagelig til at lægge mig her til neste
Vinter ogsaa.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
