Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gang gjaldt Kirken, men da vi kom ind i Vaabenhuset, fandt vi dette
occuperet af en grønlandsk Familie, som havde slaaet sig ned her,
mens deres Hus blev repareret. Oppe under Loftet bang
Sælhundetarme til Tørring, paa Gulvet stod en Skaal med Kød og et
gammelt Vandfad, og da vi derfra traadte ind i Kirken, stod alle Bænkene
hulter til bulter, Gulvet var uhyre snavset og Billederne halvt gledne
ned af Væggene. Grønlænderen fik nu et alvorligt Paalæg om at faa
alt i Orden saa hurtigt, som muligt, hvorpaa vi gik videre paa vor
Vandring. Vi forlod nu Husene og kom til en yndig Dal, hvor
utallige smaa Kildevæld rislede ned till Stranden, Græsset var saa grønt
og frodigt, at man gerne kunde tro, man var paa en dansk Eng,
enkelte gule og hvide Sommerfugle svævede forbi os og^en stor
Humlebi fløj brummende omkring mellem Blomsterne.
Nugsuak har i det hele en anden Karakter end andre grønlandske
Landskaber, den sædvanlige Hede og Fjældmarksvegetation mangler
næsten ganske, hvorimod jeg fandt et Par smukke Blomsterarter, som
jeg ikke har set andet Steds. Bagved Dalen hævede et grønklædt
ter-rasseformigt Fjeld sig op over Landskabet, og derhen styrede vi nu
vor Gang. Skønt Fjeldet kun er lavt, var vi dog meget udmattede
da vi naaede Toppen, for Vejret var saa varmt og vi havde beholdt
vore varme Rejsekkeder paa. Deroppe fra havde vi en herlig
Udsigt; langt nede i mod Syd saaes Vaigattets rødgule Toppe og
derfra strakte Landet sig i en stor Hesteskoformet Bue lige ud til det
lange Næs, hvorpaa Nugsuak (»det store Næs») ligger. Lige overfor os
laa Hareøen, hvorfra man faar ret gode Forsteninger, og bagved
denne igen saaes Nordenden of Diskooen. Ude i Havet saa vi af og
til en Hval komme op og sprøjte en Vandstraale højt op i Vejret,
og utallige hvide Maager svævede oppe i Luften, hvor Solen farvede
deres Vinger røde som Guld.
Da vi kom tilbage fra denne henrivende Spadseretur, stod alle
Pladsens Fangere og ventede paa mig, for at jeg kunde være Tolk
for dem hos min Fader. Det drejede sig om en Dusør, som en af
dem havde faaet for sin Erhvervsomheds og Dygtigheds Skyld; der
bliver hvert Aar uddelt en saadan til Fangere rundt omkring i Landet,
og nu mente de andre at være lige saa berettigede. Min Fader har
forøvrigt altid Kval med den Dusør, for Grønlænderne ere saa
umaa-delig misundelige og kan ikke taale, at den ene faar noget og den
anden ikke. Desuden beklagede de sig en Del over Udliggeren, og
da Fader sagde, at han jo var en meget god Mand, svarade de,
»sorona», ja, det er sandt, men han er kun »avihlugo» (halvt) god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
