Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vet af garvet Sælskind udvendig og Hunde- eller Bjørneskind indvendig,
foroven er der en Klap til at lægge Hovedet paa og man kan have
en Hovedpude med i Posen. Om Dagen bliver den rullet sammen i
en Bylt og saa kan man bruge den til al sidde paa, hvilket især
er behageligt om Vinteren paa Slæderejser. Næste Morgen sagde
Fader, at vi allerede skulde rejse Klokken ti, og saa blev der jo
desværre ikke lang Tid til at se sig om ved Stedet. En lille Tur vilde
jeg dog gaa og styrede straks min Kurs henefter de høje Klipper
tæt ved Husene. Da jeg havde klattret et Stykke op efter, kom jeg
til en gammel Kirkegaard, hvor Gravene laa spredte i malerisk
Uorden omkring mellem Tufblokkene. Hver en Fodsbred af den
sparsomme Jord var blevet udnyttet, men nu var der ikke Plads til
flere, saa nu maa de bære deres Døde helt op til Toppen af Fjeldene,
for at faa dem begravede. Om Vinteren er der tilmed ikke tale om
at faa dem derop, og saa maa de grave Ligene ned i Sneen indtil
Sommeren kommer. Et lille Stykke forbi Kirkegaarden gaar man
igen nedad og her ligger Kirken ved Foden af en yndig lille Bjergso.
Denne Se er paa alle Sider omgivet af Klippestykker og høje,
græsklædte Skrænter, som spejler sig i Vandet, og Overgangen er saa
skuffende, at man ligefrem maa tage sig i Agt, for ikke at gaa ud
i Vandet.
Nu blev der raabt paa mig og jeg maatte skynde mig ned til
Baaden, hvor alle Grønlænderne stod for at sige Farvel. Den
uund-gaaelige Brændevinsflaske stod ogsaa og ventede, for det var mit
Arbejde at være Snapseudskænkerske. Herfra havde vi en Dagsrejse
til Umanak, naar vi skyndte os. Vi roede ligesom Dagen i Forvejen
langs med de høje Fjelde og trak kun Baaden paa Land en Gang
imellem, for at drikke lidt Vand eller koge Kaffe. Undervejs mødte
vi en Konebaad, som havde været inde ved Umanak med Kul og
det kunde man ogsaa se paa den, for Besætningen var helt sort i
Ansigtet. De lagde til ved Siden af os for at faa sig en Snaps, og
da de hørte, at den nye Præst var med, blev de sjæleglade og
fortalte, at de havde været i Kirke to Gange ved Umanak, fordi Præsten
vilde have det. De sidste to Mil maatte vi over Fjorden, for Umanak
er en 0, og vi havde allerede paa lang Afstand set den rage op med
sine fem Toppe, som ligner Fingrene paa en Haand.
Henad ti om Aftenen, kom vi ind til Kolonien og jeg blev meget
hjærteligt modtaget af Assistentens Frue, som havde været min
Rejsefælle op til Grønland, to Aar i Forvejen. Umanak er den største
Koloni i Nordgrønland, det vil sige den der producerer mest Tran. Den
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
