Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1:a Häft. - Er der foregået nye invandringer i Norden? Forsög på en anthropologisk besvarelse. Af C. O. E. Arbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HÅRFAGRES Norgeserobring og tilegnelse af al odel, den var ialfald
ikke den förste årsag til disse, om end den senere leverede et plus
til dem. Jeg opfatter derfor i det hele den yngre jernalders folk
eller vikingsfolket i Norge fornemmelig som en slags herskerstamme,
– ikke særdeles talrig, derfor absorberedes den hurtig, hvor den
ikke optrådte ganske alene i de udelukkende af dem besatte dale
– mer overlegent dominerende ved sin energi og tapperhed, sit
kraftige initiativ og sin djærve foretagelseslyst og sit udprægede
förertalent, parret med den seigeste udholdenhed. Derfor blev
de også i alle retninger foregangsmænd såvel som krigere så
også som fredelige colonister og rydningsmænd. Ligesom deres
efterkommere normannerne, om hvem HENRI MARTIN siger
»så-snart de vare blevne christne, satte de sig med hele sin energi i
teten for Christendommen, det unge Frankrig og den opblomstrende
civilisation»,[1] således toge deres forfædre også teten og
ledningen for de ældre befolkninger i Norden, rev dem med og blev
deres förere i vikingetogenes vilde hvirvel. Norges befolkning
tiltog ialfald stærkt ved den yngre jernalders indtræden, den
udbredte sig til alle kanter og ryddede de for ubebyggede dale.
Et mærkeligt energiskt og kraftigt pulserende liv såvel udad som
indad til opstod i Norden ved dette tidspunkt.
Var det den nye asalære og valhallatroen, der (ligesom
muhammedanismen mange år senere) bragte dette vældige liv
tilveie hos dengang dog forholdsvis lidet talrige folk, eller var det
blot den nye invandring? Og var måske disse nye invandrere
valhallatroens bærere, der rev de andre med sig med et ungt folks
eiendommelige energi og en krigersk religions magt over sindene?
Jeg skal ikke kunne besvare det, ligesålidt som hvorledes og hvorfra
de kom. [2]
Fra et urgermanisk folkecentrum ere de dog komne,
derom kunne vi ikke være i tvivl, og derpå tyder jo såvel den
udprægede skallelighed som de fælleds sagnkredse.
Den nye, mærkelig kraftig udadvirken i Norden, som kaldes
vikingetiden, kan således efter mit skjön kun tænkes mulig efter
tilförsel enten af et nyt folk eller en ny specielt krigersk religions
vækkende indflydelse. I hine fjerne tider tror jeg dog kun
virkningen mulig i förste instants ved en ny invandring. I senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
