Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
marine Aflejringer i Skjålfanda-Bugten vise, at der allerede den Gang
var aabent Vand mellem Grönland og Island.
Under Istiden var hele Landet dækket af Indlandsis, der
bevægede sig radielt ud fra Landets Højdepunkter ned igjennem alle
Dale, over Höjland og Fladland og naaede sikkert adskillige Steder
nogle Kilometre ud i Havet. Skuringsmærker findes allevegne,
baade paa Höjlandets höjeste Toppe og paa de yderste Skjær og
öer. Gletschere fyldte alle Dale og Fjorde og de store Bugter
have for störste Delen været fyldte af Landis, de dybeste Partier
maaske kun af Havis. Det er meget tvivlsomt om der under
Istidens Kulmination har været noget större Stykke isfrit Land paa
Island, nogle enkelte Bjærgtoppe have dog rimeligvis raget op af
Isen (som f. Ex. Blåfjall S. for Myvatn), og ligeledes kan det
tænkes at nogle Bjærgkamme paa Randijældene, mellem Fjordene, ud
mod Havet, have været fri for Gletschere, men Firndynger og Sne
har der dog paa disse Steder været i alle Lavninger, og kun fra
nogle faa Klipperygge har Sneen töet bort i et Par
Sommermaane-der; men da Gletscherne begyndte at afsmelte, kom flere og flere
Toppe frem. Indlandsisen har dækket hele Island som en svagt
hvælvet Kuppel. Vatnajökull er sammen med de andre Plateaujökler
utvivlsomt en Levning af Istidens store Jökelmasse, thi at Island
nogensinde helt har været isfrit efter Istiden er lidet sandsynligt.
Isdækket havde under Istiden paa Hovedlandet gjennemsnitlig en
Mægtighed af c. i ooo m., men paa den nordvestlige Halvö
rimeligvis neppe mere end 4—500 m.
Naar vi saa betragter Hypotesen om en postglacial Landbro i
Forhold til Islands geologiske Historie, viser det sig, at en saadan
Landforbindelse over Island umulig kan forenes med de
Kundskaber man nu har om Islands Tektonik og Skulptur i Fortid og Nutid.
De Grunde, som i Almindelighed anfores til Stötte for den
postglaciale Landbro-Hypotese, Tilværelsen af den undersöiske Ryg
samt den tertiære Basaltformations Udbredelse, have ingen
Beviskraft, da de slet ikke kunne anvendes paa den postglaciale Tid. At
den undersöiske Ryg ved tektoniske Bevægelser allerede var
kommen under Havets Overflade for den sidste store Nedisning, troer
jeg neppe der kan være nogen Tvivl om, og de tertiære
Basalt-omraader vare saaledes adskilte længe för Istiden, efter al
Sandsynlighed allerede i Slutningen af Miocene. Betydningen af
Grundt-vandsdyr paa store Dybder som Bevis paa store Sænkninger er
meget blevet afsvækket ved nyere Undersögelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
