Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Drabshistorie fra Ost-Grönland, af Knud Rasmussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem med Aarerne, saa at de, bedøvede af Slagene, tumlede
tilbage og efterlodes for engang at sulte ihjel, hvis de ikke af
Fortvivlelse forinden kastede sig i Havet.
Aaret efter kom jeg til at bo hos Nakuaq, der ogsaa kaldtes
Agssaqangi, fordi han var uden Fingre og Tæer, ved Umivik, og
i samme Telt var Wase. Jeg kom til at bo hos dem i tre Aar.
Medens vi var ved Umivik, kom Qaratsuk paa nordgaaende. Wase
blev bleg og tavs, da hans gamle Fjende kom. Qaratsuk var
ogsaa meget betaget, for han troede, at Wase nu vilde øve Hævn.
Men Nakuaq, som vilde hindre Drabet, gik om i Huset, hvor der
var fuldt af Gæster, overstadig lystig, for at sætte Humør i
Folkene og lede deres Tanker bort fra Hævnlysten. Han gik
ligefrem og kælede for hver af dem, som var inde i Teltet.
»Hvorfor er du saa tavs, Wase? Se, Teltet er fuldt af Gæster,
lad os glæde vore Gæster ved vor Tale!» sagde han til Wase.
Wase svarede ikke, saa ikke op og førte en frygtelig Kamp med
sig selv. Han svedte af Raseri; det dryppede ned paa Gulvet fra
hans Hage, og hans Haar dampede, og alt hvad Nakuaq lo og talte,
kunde han dog ikke faa et Ord presset frem. Vi andre sad
spændte af Nysgerrighed, for vi troede ganske bestemt at vi skulde
blive Vidne til Kampen; bare ikke denne Nakuaq’s Overstadighed
skulde forpurre det!
Men Qaratsuk sad og skælvede af Angst.
Saa vender Nakuaq sig pludselig direkte til Wase og siger
ham lige rent ud:
»Hør, Wase, du tænker da vei ikke paa at hævne dig paa
vor Gæst?» Vi saa alle hen paa Wase. Sveden dryppede ned
ad hans Hage, og der stod Damp af hans Haar. Ved disse Ord
saa Wase op for første Gang, og idet han rettede sine Øjne mod
Qaratsuk, der sad og krøb sammen og blev til slet ingen Ting,
sagde han:
»Fra en Mand uden Slægt behøver ingen at frygte Hævn!»
Og for at haane Qaratsuk, der ikke havde kunnet myrde ham
selvtredje, fortsatte han: »Og forøvrigt øver ingen Drab uden først
at have prøvet sin Fjendes Styrke!» Og derpaa forlod Wase
Teltet.
Da han lidt efter kom ind igen, havde Vreden forladt ham.
Hans Fjendes Ydmygelse havde gjort ham forsonlig, og Resten
af Aftenen talte og spøgte han, som om han ikke et Øjeblik havde
tænkt paa at myrde, for det havde været Wase’s faste Forsæt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
