Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige husholdning og menneskeligt brug. Man fredede dem og holdt
dem i store indhegninger. Vi har mange eksempler paa slige
indhegninger, og ogsaa netop fra de egne, hvor vi har henlagt
husdyrenes oprindelse, almindelig kjendte er saaledes de persiske kongers
paradiser. En særlig grund gjorde det nödvendigt for de tidligere
folk at holde de hellige dyr i indhegninger. Ingen guddom, hvis
symbol er et himmellegeme, volder sine dyrkere saa mange
vanskeligheder som netop en maanegudinde. Maaneformörkelser
indtræder hyppig og uforberedt; guddommen viste tegn paa svaghed ved
partielle, eller paa vrede, naar den ved totale förmörkelser stod röd
og ikke lysende paa himmelen, og for at hjælpe eller sone
guddommen maatte man i hast bringe ofre. Istedetfor at gaa paa
jagt efter offerdyr, tog man dem fra indhegningerne. I disse dyrehaver
har saa kvæget vænnet sig til mennesket og mennesket til kvæget.
Det viste sig end yderligere at være gudinden ret velbehageligt,
idet det antog en hvid farve. Det er en særlig karakteristisk
forandring ved dyr, som gaar over til husdyr, at de antager en hvid
farve; Dr. Hahn foreslaar herfor betegnelsen »leucismus». En
analogi til den af Hahn forudsatte leucisme hos det hellige kvæg har
man i det engelske parkkvæg, de kummerlige rester af urkvæget,
som i sin helhed er blevet hvidt. Lidt efter lidt har det halvvilde
kvæg i indhegningerne begyndt at forplante sig. Denne
forplantning er maaske lettet ved krydsning med wisenten (bison priscus),
der har omtrent samme udbredelse som kvæget; thi fangne dyr
synes at ha större tilböielighed til at parre sig med nærbeslægtede
dyr end med fæller af samme art.1 Kvæget er saaledes blit
husdyr, og man begyndte at anvende melken, först ved ofringer,
dernæst blev melken den nærende drik for særlig benaadede personer,
presterne og kongerne. Efterhvert sank saa det, som fra först af
kun var viet guddommen, ned til at blive en nödvendighed for det
daglige liv. Men i gudsdyrkelsen holdt melken sig i lang tid som
den hellige drik, som offergave og gudedrik (Plinius XIV: 14).
Först i begyndelsen af historisk tid aflöstes den som saadan af
vinen.
Paa denne maade skulde altsaa kvæget være vundet som
husdyr og anvendelsen af melken kommet i brug. Det forudsætter
naturligvis en lang tids udvikling, för dyr og mennesker havde
1 Dr. Hahn henviser her til Darwin, II: 143, antagelig den tyske oversættelse af
»Arternes oprindelse». Jeg har desværre ikke havt anledning til at kontrollere
henvisningen. Forf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
