Ymer / Årgång 28 (1908) / 123 (1882) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jæderen er som bekjendt det lave, skoglöse kystlandskap i det
sydvestlige Norge, to mile bredt og otte mile langt, og som med
nogen ret er kaldt »Norges Holland»; mere likhet har det dog med
Jylland. Det er et morænelandskap, dannet ved istidsbræers arbeide.
Jæderjorden er derfor stenet og karrig at opdyrke, men gir, når
den först er dyrket, godt utbytte. Underligt er det for den reisende
at möte dette landskap i det fjeldrike Norge: et lavt bakkeland
med brune lyngheier, myrer og grunde insjöer, gårdene spredt og

Fig. 1. Hulen ved Viste, seet fra sydvestsiden.

klyngevis, og så i vest det vældige hav, der står ind ved kysten
uten at brytes av skjærgård. For arkeologen er Jæderen en
herlig fundkilde. Særlig stenalderen er det, som er rikt repræsenteret
ved de såkaldte »flintmarker», hvor man ved at spadevende
lyngtorven kommer ned på masser av flintfliser, vasket ut og skyllet
rene av havet, der engang efter istiden stod over landet her.
Jæderen er det eneste norske landskap, der, ved siden av Lister, har
ydet en stenaldersbefolkning litt flint til deres redskaper. Men
denne flint er liten og dårlig, idet der sjelden flndes knoller större
end en knytnæve.

I Jæderens nordlige del, Tungeneshalvöen, stikker der frem
en og anden fjeldknaus her og der. På en sådan fjeldknaus, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>