Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
væsentlige, fôr fuglenes og fiskenes vedkommende, omtrent den
samme som den dag idag på Jæderen. Men de forskjelle, der er
tilstede, gir et meget værdifuldt bidrag til forståelsen av det hele
fund, og skal derfor kort omtales.
En omstændighet, der strax er påfaldende, er at en hel del av
disse dyr, særlig gaupe, björn, mår, bæver, elg, tiur etc., er utprægede
skogdyr; de fortæller derfor ved sin forekomst i Vistedyngen om, at
der i ældre stenalder utvilsomt har været store skoge på Jæderen.
En hel del av de fundne arter findes derfor ikke længere på
Tæderen nutildags.
Ved fuglene bör der gjöres opmerksom på, at av de fundne 28
arter er ikke mindre end 22 av svømmefuglenes klasse, nemlig
ånde-arterne, alkerne o. s. v. Denne store procent er naturlig, når man
ser hen til, at det er blandt disse arter de matnyttige fugle
væsentlig findes. Men dernæst gir de for arkeologen et utmerket
finger-pek til utforskning av jagtmetoder, der vil kunne gå hånd i hånd
med studiet av redskapsformer fra nordisk stenalder. Det skal
nemlig erindres, at der til fangsten på havfuglene eller indsjöfuglene
kræves særlige foranstaltninger. — Uventet blandt fuglene er den
sydlige art av lappedykkerne, P. nigricollis\ den er kun en eneste
gang i vor tid observeret i Norge; den har ellers sin nordgrænse
i Danmark. Geirfuglen bör også fremhæves, da den som bekjendt
er utdöd i Norden, og derfor har alle skeletfund av denne artstor
zoologisk interesse.
Hovedinteressen samler sig dog om de to, for Norge fuld
stændig nye arter, vildsvin og ilder. Indtil for ikke længe siden
trodde man, at nordgrænsen for disse to arter har været i Danmark
-Skåne. Når det nu pludselig viser sig, at de har levet på
Jæderen i ældre stenalder, vækkes herved spörgsmål, som i öieblikket
ikke er lette at besvare. Man kjender hitindtil ikke et eneste fund
av vildsvin fra Sveriges vestkyst nordenfor Skåne eller fra Norges
östland, der kunde danne mellemled mellem dens forekomst i
Dan-mark-Skåne og Jæderen. Man skulde til en begyndelse kunne
tænke på en direkte indvandringsvei i ancylustid fra Jylland til
Kristianssandstrakten, idet landhævningen her muligens skulde ha
gjort sundet forholdsvis smalt, ca. 4—5 mil. I min avhandling om
Vistefundet (i Stav. Mus. årsb. 1907) har jeg dröftet denne mulighet
og seet den i forbindelse med Dr. L. Steinegers hypotese om hjortens
og fjordhestens indvandring til Vest-Norge enten på en interglacial
eller postglacial landbro mellem Skotland-Söndmörstrakterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
