Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
istykker, og skelettet var ikke helt, men efter en drøftelse av alle
forhold er det klart, at der ikke kan foreligge andet end en
begravelse. Efter Prof. Dr. G. Guldbergs velvillige, forelöbige
under-sökelse har skelettet tilhört et ganske ungt menneske i alderen 12
—18 år; kjönnet kan ikke bestemmes. Der foreligger intetsomhelst
merke på ydre forsætlig vold på et eneste av de fundne ben; i det
hele tat vil der ikke av dette fund kunne hentes noget bevis for
kannibalisme. Vistnok var liket nedlagt uten spor av gravgods eller
ytre tegn på begravelse, men da det samme forhold möter os ved
de to skeletter i den danske kjökkenmödding ved Ertebölle, er dette
ialfald kjendt. Professor Guldberg vil senere behandle dette
skeletfund i en særskilt avhandling.
* *
♦
Av störst interesse i arkeologisk henseende er de i Vistedyngen
fundne redskaper av ben og horn. Som bekjendt er der i norsk
stenalder omtrent aldrig fundet benredskaper; der kjendes kun to
fiskekroker og enkelte bensaker fra den ovenfor nævnte
kjökkenmödding fra Stenkjær. Jeg bortser her fra de bekjendte
Kjelmes-fund i Sydvaranger, der har vist sig at tilhore en helt anden kultur
kreds og tidsområde end de övrige norske stenaldersfund, idet de
vistnok tor være minder om en invasion i jernalderen fra östlig
kulturområde. — Her skal nævnes de vigtigste horn- og
benredskaper fra Vistedyngen, idet der for avbildningernes vedkommende
henvises til min avhandling i Stavanger Museums årshefte for 1907.
Den fra danske kjökkenmöddinger vel kjendte slagstok av
hjorte-horn fandtes i to exemplarer, begge fragmenter. Utenfor Danmark
-Schleswig har denne form hittil ikke været kjendt i Skandinavien.
At den ikke skulde ha været brukt i Sverige f. ex. er ganske usand*
synligt. Den er efter sin definition knyttet til flin tar bei det, og man
tör derfor sikkert håbe på, at sydsvenske flind vil yde oplysninger
om slagstokkens bruk. Derimot kunde man av mange grunde ha
ventet ikke at finde den i Norge; når den imidlertid findes på
Jæ-deren, er det et bevis for, at arbeidet i flint her har været drevet i
stor utstrækning, et forhold som nedenfor skal betragtes nærmere.
Av benfiskekroker fandtes ialt rester av 10 stykker, hvorav 3
stykker er hele. De övrige stykker er fragmenter av krokens lange gren, idet
som regel fiskekrokerne knækker lettest i det svake punkt ved
böinin-gen. Det fremgår av to meget gode stykker, at man ved tildannelsen
av disse fiskekroker betjente sig av to metoder, hvorav den ene, hul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
