Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved utgravningen av Vistefundet var det ganske påfaldende,
hvor fattigt det hele fund var på flint og anden sten. Mens mani
de ordinære norske stenaldersbopladse har’en rik overflodighet på
stenavfald og redskaper av sten og til gjengjæld fuldstændig
mangler enhver bengjenstand, viser Vistefundet den eiendommelighet, at
hverken flint- eller grönstenmaterialet kommer op imot materialet
av ben. Det samlede antal flintstykker, stort og småt, der fandtes
på ca. 25 m.2 er kun 428 stykker, og av grön stensbergarter kun jo
stykker avfald. Særlig i den sidste henseende skiller Vistefundet
sig skarpt ut fra de övrige norske stenaldersfund.
Som Prof. Dr. Brögger påviste i »Strandlinjens beliggenhed»,
findes der i Norge intetsteds flint i naturligt leie, og av sekundære
forekomster har kun Jæderen og Lister kunnet spille nogen rolle i
stenalderen. Jæderen og Lister er som bekjendt skoglöse
morænedannelser, bygget op af glacial aur, löse stene osv. Iblandt dette
löse stenmateriale, der særlig består av bergarter fra Kristianiafeltet,
findes i forholdsvis stor mængde flintknoller av små dimensioner,
der efter Prof. Hellands undersokeiser sandsynligvis skriver sig fra
Ålborgtrakterne, Jylland. Disse flintknoller, der kun en enkelt gang
når en störrelse av et barnehoved, har i stenalderen spillet en stor
rolle. Særlig kan det av materialet i Vistedyngen påvises,
hvorledes de små dimensioner av knolierne har utviklet det lille
flint-arbeide. Av de 428 flintstykker er kun 57 stykker med nogen
tildannelse, de övrige 371 er avfaldsstykker.
Av de færdige flintredskaper vækker to skivespaltere den störste
opmerksomhet. Denne redskapstype, der er så karakteristisk for
ældre nordisk stenalder, er hittil kun forefundet i 10 exemplarer av
flint fra det sydlige Norge, hvortil der så kommer et litet antal i
grönstensbergarter. De to spaltere i Vistedyngen far herved en
særlig betydning, da de ikke alene foröker antallet av typen, men
tillike er den förste sikre forekomst i dateret boplads. De gir
tillike håb om at træffe flere lignende på Jæderen.
Der fandtes flere flintkjerner (nuclei), hvoriblandt særlig et litet
stykke, kun 2,7 cm. langt, utmerker sig ved de små flækker, der er
utspaltet av den. En yderligere bekræftelse på det lille flintarbeides
betydning får man dog först ved at betragte et antal flækker av flint.
Der er 43 stykker ialt, og blandt disse er der ikke en eneste, der
er over 5,1 cm. lang. Hovedmængden er omkring 3 cm. og den
mindste av alle flækkerne er 1,5 cm. lang. Av tildannede redskaper
fandtes ikke mange. Flækkeskrapere var tilstede i et antal av sex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
