Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dø! Ja, det var det bedste! Hvad var der
egentlig andet? Nu hun havde faaet øjnene op
for sin betydningsløse Tilværelse, blev hun greben
af dyb Livslede. Hvem vilde sørge over hende?
For Faderen var hun jo intet, han vilde sige:
»Hun er gaaet til sin Moder!« folde Hænderne og
bede en stille Bøn og saa lade hende hvile.
Og Edith? — Hun blev jo nu en lykkelig
Hustru, for hende var hun jo bare en i
Venindeflokken og tilmed en, hun saa tit havde kaldt
sær, pjanket og forskruet. Hun vilde modtage
Efterretningen om hendes Død med lidt Vemod,
lægge en smuk Krans paa hendes Grav, sige med
et Smil til sin Mand: »Du kan tro, hun var
forelsket i mig, den lille!« og saa glemme hende.
Martha tog Hænderne fra Ansigtet, ja, hun
vilde dø, hun var ikke bange. Var der ingen
Gud til, o, saa maatte det jo være godt at synke
hen i intet, — var der en Gud, maatte han jo
bedst vide, at hun ingen Ting kunde og ingen
Ting var, og tilgive hende. Hun vilde dø. —
Men først vilde hun se Edith som Brud.
Bryllupsdagen kom. Martha havde i den
forløbne Maaned ikke en eneste Gang været
»exal-teret« overfor Edith, de havde heller ikke været
meget sammen, Edith var tidlig og silde ude at
købe Udstyr og prøve en Mængde Dragter. Men
saas de, var Martha munter og talte om Ediths
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
