Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
«Anne Katrine er den greieste af dem alle hun,»
sagde Gurine.
Det trøstede jo noget at høre dette. Gurine
tilbød sig at hjælpe til at pakke op, men Else Becks
lille kuffert var ikke meget indholdsrig, saa hun troede
nok, hun skulde klare det selv. Mens hun holdt paa
at pakke op, hørte hun et par gange en knisen og
undertrykt latter, men da hun aabnede døren ud til
det store loft, var der ikke et liv at se.
En liden stund efter traadte en stor, velvoksen
liden pige ind af døren. Hun havde stort, blødt,
mørkebrunt haar, en meget liden, men lige næse, og
-et roligt udtryk i de graa øine.
«Jeg er Anne Katrine,» sagde hun rolig, «jeg
ved, at du hedder Else Beck, skal jeg hjælpe dig med
noget?»
«Tusind tak.»
De puslede lidt omkring i den dybeste taushed,
men tilslut kunde Else ikke længer udholde stilheden.
«Er det gildt at være her», sagde hun pludselig.
«Aa ja.»
«Bare — aa ja —»
Et øiebliks taushed. «Hvad er din far,» sagde
Anne Katrine, ligesaa pludselig.
«Han er doktor,» sagde Else.
«Min er skomager,» sagde Anne Katrine rolig.
«Aa gid» — holdt Else Beck paa at sige, men
tog sig i det idetsamme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
