Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 I
forklæde med begge hænder og neiede ligesom
underdanig, «her ser De den, der skaffer maden for
kroppen, lille frøken.»
Else lo.
«De ser ud til at bringe moro med dere, De,»
sagde Olava, «og jamænd er det den slags folk, der
trænges i denne verden, det siger naa jeg.»
Lille Else havde altid en følelse af, at alle likte
hende, og den rødglinsende Olava kokke gjorde ingen
undtagelse fra denne regel. Men Else forstod ogsaa,
at Hervor ikke var i gunst i disse ydre regioner.
Hervor skyndede paa, at de skulde gaa videre.
I døren hviskede Olava til Else:
«Kom igjen, naar De har lyst, dere, men tag
ikke den næseperla der med dere,» og Olava kokke
blunkede bortover til Hervors ryg.
Ude i stalddøren stod en ung gut og røgte snadde.
«Det er Ole Sand,» hviskede Hervor, «han
pudser støvler, henter posten og raker i haven — han
er saa væmmelig vigtig.»
«Velkommen,» sagde Ole Sand og nikkede uden
at tage huen af. Han havde et stort enfoldigt ansigt
og store, røde kinder.
«Jeg saa frøkenen, da De kom igaar,» begyndte
Ole Sand.
«Ja, det var vel rimeligt det,» sagde Else.
«De ser saa liden ud,» vedblev den værdige,
unge herre, lænet til stalddøren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
