Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
alting saa underlig stille, froken Lybæks stemme kom
saa langt, langt borte fra — alting var saa lunt og
saa deiligt —
Der skvat Else op med et ryk, hun havde sovet.
Hun stirrede forfærdet om sig! Bare ikke nogen
havde seet det. Jo, der knækkede Hervor aldeles
sammen af latter borte ved sofaen, og Ole Sand havde
næsten hele sit rødblomstrede lommetørklæde inde i
sin mund. Elses blik fløi forvirret videre, der sad
Anne Katrine med foldede hænder og stirrede hende
bebreidende ind i øinene.
Aa Gud, jo de havde nok seet det allesammen,
hvad skulde hun gjøre —
Frøken Lybæk læste uanfegtet videre med sine
store stangbriller, hun havde vist intet seet og frøken
Olsvig heller ikke, men du store alverden, mon ikke
frøken Olsvig ogsaa sov.
Duppede hun ikke ganske tydelig med hovedet
— Else sad og ventede og vogtede paa det andet
dup. Aa nei, det var nok ikke saa vel, at frøken
Olsvig ogsaa sov.
Aa Gud — og jeg, som ikke hører efter, tænkte
lille Else, hun foldede sine hænder og stirrede paa
frøken Lybæks mund.
Lille Else likte sig ikke, der hun sad, alting var
saa forfærdelig leit, og hun syntes, hun var saa
alene.
Saa var prædikenen slut. Frøken Lybæk sad et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
