Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
lige ud i haven, hvor sneklokker og krokus snart
blomstrede — og alle gutterne sprang ud og ind —
Og her laa hun og havde sovet under prædikenen
og var saa umaadelig ulykkelig, for frøken Lybæk
var vist streng. Og mor, som havde sagt, at hun
skulde være saa opmerksom. Fremforalt ikke vimset
og tankeløs!
Og nu skulde hun være her, hvor de ikke saa
sjøen engang, men bare nogle jorder og lidt skov,
og alting var saa lukket og trist — med den strenge
frøken Lybæk!
Lille Else syntes, hun havde det forfærdelig ondt
tænk, at hun virkelig havde glædet sig til at reise
hid. For det havde hun. Og skrydt af det for
veninderne!
Jo, det var rigtig noget at glæde sig til.
Hun maatte græde, det maatte hun — men der
kom Anne Katrine i døren.
Else for op, Anne Katrine maatte ikke se, at hun
græd, ikke paa nogen maade maatte hun se det. Hun
havde seet saa bebreidende paa hende med de graa
øinene sine. Og hun havde slet ikke nogen ret til at
være overlegen og se bebreidende ud! Datter af en
skomager!
Nei, Else vilde lade, som hun var ligeglad, det
vilde hun. Men iaften, naar hun var kommet iseng,
saa vilde hun græde rigtig ud. Og det glædede lille
Else sig til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
