Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
?o
Men naar hun altsaa tog det saa loit om
formiddagen, og den hele eftermiddag blev benyttet til
at løbe ude med brødrene og skokkevis af veninder,
saa fandt tilslut hendes forældre, doktoren og fruen,
at det blev vel meget af det gode.
Og saa blev hun sendt til frøken Lybæk. —
Ikke fordi, det gik jo bedre nu end de første dage,
efter hun var kommet. Det føltes ikke længere saa
knugende, og længslen efter hjemmet, efter den friske
sjøen og alle veninderne var ikke fuldt saa sterk.
Den kunde nok blusse op imellem, især naar der kom
breve hjemmefra, eller naar der hændte noget leit,
— men i og for sig, saa var det ganske snodigt at
være her ogsaa!
For det første var nu lille Else Beck kommet
til det punkt, at hun elskede frøken Lybæk. Hun
var det deiligste menneske, som var skabt. Saa klog
og saa stor. Det var en fryd bare at faa lov at
komme ind paa hendes værelse og hente en bog.
Ikke at tale om, naar frøken Lybæk anmodede hende
om at spadsere en tur med hende alene. Det var
et glanspunkt for mange dage.
Hervor og Else var til at begynde med
uadskillelige. Hun er væmmelig mange gange, men hun
er snodig ogsaa, tænkte Else. Hun skrev hjem, at
Hervor var hendes bedste veninde, endda de
gjennemsnitlig hver dag trættede voldsomt, men næste dag
var saa det hele som blæst bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
