Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Og ikke turde hun betro sig til et menneske,
og ret som det var kunde jo Kristiane tælle sine
lommetørklæder, og hvad saa —
Ja, for der fandtes jo ikke et eneste menneske,
hun turde betro sig til. Hun tænkte et øieblik paa
Olsvig, men saa var hun altid saa tullet og
forskrækket over alting, at hun umulig turde tale til hende.
Og Olava vilde bare sladre, og Anne Katrine se saa
fortørnet ud med sine graa øine.
Aa Gud, dette var simpelthen rædsomt.
Hele aftenen var det hende ikke muligt useet at
komme ned til bækken. Da hun var kommet iseng,
laa hun vaagen og tænkte. Jo, nu havde hun det,
hun vilde kjøbe syresalt paa apotheket i byen — for
syresalt tog blækflekker, det vidste hun — og gnide
tørklædet med nede ved bækken. Og kanske Kristiane
aldeles ikke vilde merke det.
Hun var oppe næste morgen, længe før Anne
Katrine, for at faa instrueret Ole Sand, der skulde
til byen, angaaende syresaltet.
<Aa — naa,» sagde Ole til alt, hvad hun
sagde.
«Og husk, Ole Sand, det skal ikke siges til
et menneske, men du skal give mig syresaltet aldeles
hemmelig.»
«Aa naa,» sagde Ole Sand og smilede
forstaaende.
Saa tog Else sig en sving nedenom tørklædet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
