Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
gamle huse gik gamle Marcussen og stellede med alle
sine dyr.
Fru Marcussen gik med røde kappebaand, der
var farvet i anilin og blaatøisforklæde om sin lille,
hyggelige, runde figur, og ude i kjøkkenet stellede
husjomfruen, Amalie Ladgaard. Ladgaard var ogsaa
liden og tyk med en rund, liden kagemund og et
ubevægeligt ansigt, der hun stod og skvalpede med melk
borte paa kjøkkenbænken. I dette stille, gamle hus
var det tvillingerne rumsterede.
De var ikke beslegtet med gamle Marcussens.
P’orældrene døde lige efter hinanden og de to smaa
treaarsgamle piger stod komplet alene. Saa var det
gamle Marcussen havde sagt:
«Lad dem komme til Demmen, her er da rum nok.»
Og de blev sendt med en eneste gang ligesom to
andre pakker. Nu var de jo ikke saa villieløse længer,
men akkurat lig to vilde fugle, som ingen raadde med.
«De er ikke uden egenskaber, og liv er der jo
ved dem,» sagde gamle Marcussen.
Naar det ståk dem, var de snilde mod bedstefar
og bedstemor Marcussen, som de kaldte dem, men naar
det ikke ståk dem, saa gjorde de, hvad de vilde.
Der kom altsaa Hervor og Else for at kjøbe æg,
gamle Marcussen stod ude paa tunet, og der kom
tvillingerne stormløbende som to vilde foler.
Hervor forte ordet: «Om de kunde faa kjøbt et
snes æg.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
