Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4’
Væk med den!
Snak ud om alt! Vi gamle vil fryde os og leve
barndomsglæden opigjen, og I børn vilde ikke tabe
paa det — tro mig paa mit ord!*
De følte alle igjen den overbevisende magt i
frøken Lybæks ord, og da lille Else blev alene med
de andre, sagde hun:
«Frøken Lybæk er knagende kjæk dere.» Og
det syntes de alle, hver paa sin vis.
Det var morgenen efter, at Else, idet hun
skulde trække paa sig sin støvle, fandt et
sammenfoldet, rosenrødt papir liggende nede i den. Det var
end yderligere skrevet med rødt blæk og en flydende
haand, og indeholdt følgende poem:
«Rosenrød,
Saa deilig og sød,
Den yndigste blandt de blommer smaa,
Som øiet kan falde paa,
Du smiler og ler,
Jeg paa dig ser,
Snart stedes jeg for din moder i bøn,
Vil du vara min,
Saa er jag din.»
Oprigtigst
Ole Sand.
Seksten aar og to maaner gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
