Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
ligt, saa grænsesløst ømt og saart — ligesom hun, det
unge barn, vilde beskytte ham mod al verdens barske
vinde.
Men frøken Lybæk tænkte: Og jeg som
nogetnær troede, at hun intet hjerte havde.
Et helt nyt blik ind i Anne Katrines sjæleliv fik
frøken Lybæk i det øieblik.
De gik alle ud paa den brede veranda. Alle de
unge øine iagttog Anne Katrines fader meget skarpt.
Det var frøken Lybæk og skomageren, der førte
samtalen, samt Anne Katrine. Hun var blussende
varm, men talte høit og livlig, de andre havde aldrig
hørt hende tale saa meget før.
Hendes fader saa beundrende paa hende og
morede sig øiensynlig ved alt, hvad hun sagde. Han
havde en egen maade at gnisse sig frem og tilbage
paa sin stol. Lagde man først merke til det, virkede
det pudsigt. Hervor og Else saa det naturligvis
øjeblikkelig, og Hervor begyndte straks at skubbe sig
frem og tilbage paa sin stol og knise til de andre.
Anne Katrine kastede et hurtigt blik paa hende,
men opfattede ikke, hvad det egentlig gjaldt.
Ved middagsbordet fik Anne Katrine sin plads
ved faderens side oppe ved bordenden hos frøken
Lybæk.
«Hvorledes skal jeg nu gjøre med det der,» sagde
skomageren, da han saa blomsterne i servietten.
«Far er nok ikke vant til at faa blomsterbuket-
Dikken Zwilgmeyer : Frøken Lybæk? pensionatskole. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
