Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Ikke ligesom Hervor, som naar hun havde lovet
ikke at sige en ting — saa tut-tut, saa blæste hun
det med det samme ud til jordens fire hjørner.
«Det bedste i verden er at være bra og arbeide,»
sagde Anne Katrine.
Else funderede svært med sit lille, fregnede
ansigt. »Ja, du har vist ret, Anne Katrine, for jeg synes
aldrig, jeg er saa fornøiet, som naar jeg har været
rigtig flittig — endda det ikke er det pluk moro at
lappe, synes vel du, Anne Katrine?»
«Ja, men det er rigtigt,» sagde Anne Katrine,
«for det siger far, og han har oplevet det selv.»
Nei, cycle, det var moro det, syntes Else. Og
endda det ikke var oppe i nogen af smaapigernes
tanke, saa var det alligevel som de to skinnende
cycler og al den moro, de havde ved dem, faldt
tilbage paa Anne Katrine. For det var jo hende, de
kunde takke for dem. Else var især straalende, den
lille, lette skikkelse red afsted som en vind.
En dag var Anne Katrine og Else ude paa en
lang cycletur. De havde redet over de store, flade
jorder ved stationen, hvor solen skinnede, saa ind paa
smale bygdeveie, hvor det var kjøligt inde i de smaa
graneholt, og saa susende ned ad smaa bakker ud i
solen igjen.
Else var altid foran. Lange stunder maatte hun
sidde stille og vente, for at Anne Katrine kunde ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
