Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
moro, at den spanske Maria syntes, hendes haar var
saa vakkert. De spadserede ind i skoven, satte sig
paa moseteppet, og inden en time var gaat, vidste
de alt om hinanden. Maria var blot et aar ældre,
og alligevel talte hun til Else, som en voksen til en
liden pige.
«Jeg gruede for norske unge piger,» sagde Maria,
«jeg troede, de blot arbeidede og læste og var
fornuftige — og jeg er blot et solbarn, det siger min
mama — men du er slet ikke fornuftig og kold,»
sagde Maria — «gid vi kunde være sammen
bestandig, jeg skulde være saa snild mod dig, og du skulde
være min sødeste veninde.»
Saa begyndte hun at fortælle om sit hjem, om
tyrefegtningerne, hendes øine glødede, hun var bare
liv, hun fortalte om de unge herrer, om operaer og
optog og kirkefester. — Else indsugede begjærlig alt,
hvad hun fortalte. Alt det, hun gik og digtede
herhjemme i sine enlige tanker, kom nok ikke op mod
den store, rige virkelighed. Og alt dette havde
Maria seet!
Men saa kom Else til at tænke paa, at alle de
andre nok ogsaa gjerne vilde høre Maria fortælle og
være sammen med hende. Hun foreslog, de skulde
hente de andre.
«Nei,» sagde Maria og gjorde en grimase, «vi
vil være alene, du er den sødeste — de andre var
nogen —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
